{"id":1408,"date":"2014-11-16T11:29:16","date_gmt":"2014-11-16T11:29:16","guid":{"rendered":"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/?p=150"},"modified":"2014-11-16T11:29:16","modified_gmt":"2014-11-16T11:29:16","slug":"it-laesestrategi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/?p=1408","title":{"rendered":"It-l\u00e6sestrategi"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/files\/2014\/11\/vd-strategi-e1417428444538.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-321 size-medium\" src=\"https:\/\/minefavoritter2020.com\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/db0cb-vd-strategi-e1417428444538.jpg?w=300&#038;h=300\" alt=\"vd-strategi\" width=\"300\" height=\"300\" \/><\/a>\u201dIt-l\u00e6sekompetencer i fagene\u201d \u2013 et udviklingsprojekt.<\/p>\n<h1><strong>Baggrund<\/strong><\/h1>\n<p>I folkeskolereformen og de nye m\u00e5l understreges vigtigheden af at have gode it-l\u00e6sekompetencer. For at kunne beg\u00e5 sig i et moderne vidensamfund er det n\u00f8dvendigt, at eleverne har gode digitale kompetencer. I dag er it en basisf\u00e6rdighed p\u00e5 linje med l\u00e6sning og matematik, og som samfundsborger har man brug for at have gode it-kompetencer, for at kunne s\u00f8ge og finde relevant og p\u00e5lidelig viden p\u00e5 nettet. For at f\u00e5 digitale kompetencer skal man <strong>b\u00e5de<\/strong> have opn\u00e5et digital dannelse <strong>og<\/strong> have erhvervet digitale f\u00e6rdigheder. Digital dannelse handler om, at kunne beg\u00e5 sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Digital dannelse er en del af at v\u00e6re digital kompetent.<\/p>\n<p><strong>For at v\u00e6re digital kompetent m\u00e5 man have gode it-l\u00e6sekompetencer.<\/strong><\/p>\n<h1>Digital dannelse og kommunikationskritiske kompetencer<\/h1>\n<p>Digital dannelse i skolen betyder, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt at han\/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. At eleven har informationskompetencer er en del af den digitale dannelse og i arbejdet med s\u00f8gning p\u00e5 nettet kan man med fordel l\u00e6re eleven at strukturere opgaven, fx p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n<ol>\n<li>Lav en plan for opgaven: Definer emnet og lav en brainstorm. Hvad ved du i forvejen, og kan du bruge andres id\u00e9er? Hvilke n\u00f8gleord og \u2013s\u00e6tninger kunne beskrive dit emne? Hvilke s\u00f8gestrategier vil du bruge?<\/li>\n<li>S\u00f8g information: Ud over de analoge kilder (opslagsv\u00e6rker, leksika, fagb\u00f8ger, tidsskrifter) vil vi her holde os til s\u00f8gning p\u00e5 nettet. Hvilke s\u00f8gestrategier vil du bruge? Fuldteksts\u00f8gning (google) eller surfes\u00f8gning? Tag notater og husk kilderne. Hvilke l\u00e6sestrategier vil du bruge? Overbliksl\u00e6sning, fokusl\u00e6sning, skimming, n\u00e6rl\u00e6sning?<\/li>\n<li>Brug informationen: Vurder v\u00e6rdien af informationerne kritisk, dvs. analyser kommunikationssituationen (se evt. nedenfor). Brug dine egne ord eller overvej om du skal citere (copy-paste). Organiser informationen og s\u00e6t den i system. Konkluder p\u00e5 emnet.<\/li>\n<li>Produkt: Overvej hvilken form slutproduktet skal have i forhold til (en autentisk) modtager, fx rapport, prezi, blog eller andet.<\/li>\n<li>Evaluering: Kvalitetskontrol p\u00e5 opgaven. Overvej om produktet skal deles digitalt eller uploades til en kanal, fx Skoletube. Det er n\u00f8dvendigt at oparbejde en kritisk indstilling til det at s\u00f8ge og finde p\u00e5 nettet. Derfor m\u00e5 man have kommunikations<strong>kritiske<\/strong> kompetencer som beskrevet nedenfor:<\/li>\n<\/ol>\n<p><strong>Mist\u00e6nksomhed<\/strong> best\u00e5r i, at man interesserer sig for, hvad en tekst og dens ophavsteam siger mellem linjerne \u2013 og om man kan acceptere de foruds\u00e6tninger, den bygger p\u00e5. <strong>Selvst\u00e6ndighed<\/strong> betyder, at eleverne m\u00e5 l\u00e6re at tro p\u00e5, at de selv kan have en gyldig holdning, og at autoriteter ikke altid har ret. <strong>Demokratisk sindelag<\/strong> betyder, at eleverne 1) \u00f8nsker at deltage, 2) har tillid til at det g\u00f8r en forskel, om de deltager, og 3) tror p\u00e5, at mennesker i f\u00e6llesskab kan diskutere, hvad der er v\u00e6sentlige problemer og n\u00e5\u030a frem til gode l\u00f8sninger eller kompromisser. Alts\u00e5: I den daglige undervisning kan en <strong>analyse af kommunikationssituationen <\/strong>forklare problemstillinen: <em>\u201dHvem siger &#8211; hvad &#8211; med hvilket form\u00e5l &#8211; p\u00e5 hvilken m\u00e5de &#8211; i hvilken kontekst &#8211; til hvem (intenderet og aktuelt) &#8211; og hvad g\u00f8r de ved det &#8211; osv<\/em>.\u201d (Jeppe Bundsgaard)<\/p>\n<h1>S\u00f8gning og faglig l\u00e6sning i alle fag<\/h1>\n<p>\u201dUndervisning i faglig l\u00e6sning har \u00e9t form\u00e5l, nemlig <strong><em>at styrke elevernes faglige viden og indsigt\u201d<\/em><\/strong><strong> (UVMs publikation \u201dL\u00e6sning i fagene\u201d).<\/strong> <strong>Faglig l\u00e6sning i fagene<\/strong> handler om udvikling af de l\u00e6sestrategier, der er vigtige netop for det enkelte fag. Det handler om:<\/p>\n<ul>\n<li>Forberedelse til l\u00e6sningen<\/li>\n<li>Strategier, der kan benyttes under l\u00e6sningen for at st\u00f8tte denne<\/li>\n<li>Strategier der skal benyttes efter l\u00e6sningen for at fastholde indholdet i hukommelsen<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Faglig l\u00e6sning i forhold til it-l\u00e6sekompetencer<\/strong> handler om at bruge de fagspecifikke l\u00e6sestrategier sammen med hensigtsm\u00e6ssige s\u00f8ge- og l\u00e6sestrategier til vurdering af en teksts egnethed til det s\u00f8gte form\u00e5l.<\/p>\n<h1>Hensigtsm\u00e6ssige s\u00f8ge- og l\u00e6sestrategier<\/h1>\n<h2><em>Surfes\u00f8gning<\/em><\/h2>\n<p>Surfes\u00f8gning er et begreb for at klikke sig rundt p\u00e5 et site. Det er det selv sm\u00e5 b\u00f8rn kan, fordi det er en intuitiv og lidt tilf\u00e6ldig m\u00e5de at s\u00f8ge p\u00e5. Derfor er surfes\u00f8gning ogs\u00e5 en god s\u00f8geform allerede fra skolestart. Det fordrer dog, at l\u00e6reren p\u00e5 forh\u00e5nd har udvalgt de sider\/sites, som eleverne skal ind p\u00e5. <em><strong>Fuldteksts\u00f8gning, popul\u00e6rt \u201dat google<\/strong>\u201d <a href=\"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/files\/2014\/11\/3.itl\u00e6sestrategi.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft wp-image-192 size-medium\" src=\"http:\/\/it-laesning.skoleblogs.dk\/files\/2014\/11\/3.itl\u00e6sestrategi-300x281.png\" alt=\"3.itl\u00e6sestrategi\" width=\"300\" height=\"281\" \/><\/a> <\/em> \u00a0 <em>\u00a0<\/em> <em>\u00a0<\/em> <em>\u00a0<\/em> <em>\u00a0<\/em> Fuldteksts\u00f8gning er en mere m\u00e5lrettet form for s\u00f8gning. S\u00f8ger man p\u00e5 Google, kommer de hits (henvisninger til sites) frem, som s\u00f8geordene optr\u00e6der p\u00e5. Hvis du s\u00f8ger med n\u00f8gleord, kommer de bedste hits frem. N\u00f8gleord er konkrete og beskriver specifikt. Emneord er overordnede begreber. Ex p\u00e5 emneord: feriem\u00e5l, ost, heste Ex p\u00e5 n\u00f8gleord: Kreta, emmentaler, shetlandspony I eksemplet ovenfor er der s\u00f8gt p\u00e5 emneordet \u201dlakrids\u201d. Vi f\u00e5r en del oplysninger i denne s\u00f8gning: Den bl\u00e5 tekst er sidens titel, den gr\u00f8nne tekst er sidens url og den <strong>sorte<\/strong> tekst er uddrag (fragmenter) af teksten. I eksemplet ovenfor er der s\u00f8gt p\u00e5 n\u00f8gleordet \u201dLakridsfestival\u201d. De hits, vi f\u00e5r p\u00e5 denne m\u00e5de, handler alle specifikt om lakridsfestival. Men der kunne godt fx p\u00e5 side 28 eller 307 i ovenn\u00e6vnte emnes\u00f8gning p\u00e5 \u201dlakrids\u201d ogs\u00e5 have v\u00e6ret et hit p\u00e5 lakridsfestival. Lilla tekst betyder, at man har v\u00e6ret inde p\u00e5 dette site f\u00f8r. N\u00e5r man kigger hurtigt ned over en s\u00f8geside, kan man hurtigt afg\u00f8re, hvilken genre, sv\u00e6rhedsgrad, sprog, stil, afsender og modtager siden har. Dette kaldes <strong>fragmentl\u00e6sning<\/strong> og bruges for at vurdere, hvilke hits, der er anvendelige. Hvis ikke, m\u00e5 der s\u00f8ges igen med et eller flere nye n\u00f8gleord. N\u00e5r man har valgt en side\/et site, som man mener er anvendeligt, g\u00e5r man ind p\u00e5 siden og benytter nedenst\u00e5ende l\u00e6sestrategier: <strong>Overbliksl\u00e6sning<\/strong> handler om at l\u00e6se\/skimme, s\u00e5 man hurtigt danner sig et overblik over en sides indhold som fx layout, farvevalg, billeder, menuer og skrift for at kunne vurdere tekstens genre og m\u00e5lgruppe i forhold til eget l\u00e6seform\u00e5l. N\u00e5r siden er vurderet relevant at unders\u00f8ge n\u00e6rmere, benyttes <strong>fokusl\u00e6sning<\/strong> for at finde frem til de steder i en tekst, der er anvendelige i forhold til det, man s\u00f8ger information om. Hertil benyttes <strong>skimming<\/strong> \u2013 alts\u00e5 s\u00f8gning efter bestemte ord og omr\u00e5der i teksten. Disse omr\u00e5der <strong>n\u00e6rl\u00e6ses<\/strong> og vurderes kritisk i forhold til validitet, kvalitet, sv\u00e6rhedsgrad osv. Til dette bruges kommunikationskritiske kompetencer, som behandles i n\u00e6ste afsnit.<\/p>\n<h1>Tekst vs. internetside<\/h1>\n<p>Tekster p\u00e5 internettet er anderledes end tekster p\u00e5 papir. De er multimodale. Det betyder, at teksterne kan indeholde b\u00e5de tekst, billeder, ikoner, grafik, lydfiler og videoklip p\u00e5 \u00e9n gang p\u00e5 samme sk\u00e6rmside. Der er alts\u00e5 mange forskellige udtryksformer i spil p\u00e5 en gang og for at f\u00e5 et godt udbytte af at surfe og l\u00e6se p\u00e5 sk\u00e6rmen, kr\u00e6ves det, at l\u00e6seren har flere forskellige og gode l\u00e6sekompetencer. Information fundet p\u00e5 internettet kan man ikke altid stole p\u00e5. Det kr\u00e6ver kildekritik. Det betyder, man m\u00e5 forholde sig kritisk vurderende til det, man m\u00f8der p\u00e5 nettet. Man m\u00e5 unders\u00f8ge, hvor teksten kommer fra, og hvilke interesser og m\u00e5l afsenderen har.<\/p>\n<h1>Sk\u00e6rmbilledet<\/h1>\n<p><a href=\"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/files\/2014\/11\/5.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-193 size-medium\" src=\"https:\/\/minefavoritter2020.com\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/d88fd-5.png?w=300&#038;h=232\" alt=\"5\" width=\"300\" height=\"232\" \/><\/a>Langt de fleste sk\u00e6rmbilleder best\u00e5r af nogle grundelementer, som har deres faste plads p\u00e5 sk\u00e6rmen. Det er godt at vide, n\u00e5r man skal finde rundt p\u00e5 siden. Menuerne &#8211; eller emneomr\u00e5derne &#8211; befinder sig \u00f8verst p\u00e5 siden eller i venstre side. Nogle sider har de overordnede menuer \u00f8verst og de underordnede i venstre side \u2013 andre omvendt. Funktionselementerne finder man til h\u00f8jre p\u00e5 siden. Det kan v\u00e6re sidste nyt, login, kontaktoplysninger og evt. en mulighed for at s\u00f8ge direkte p\u00e5 alle hjemmesidens sider. De vigtigste elementer &#8211; det kan v\u00e6re billede eller tekst &#8211; er placeret i midten. Mindre centrale elementer er i periferien. Man skal g\u00f8re sig klart, hvilket form\u00e5l l\u00e6sningen har, for teksterne p\u00e5 nettet er oftest rettet mod mange forskellige modtagere og sj\u00e6ldent lige mod det private l\u00e6seform\u00e5l. Derfor skal man kun l\u00e6se det p\u00e5 siden, man skal bruge \u2013 og s\u00e5 hurtigt videre. Undervejs vurderes sv\u00e6rhedsgrad, kvalitet og p\u00e5lidelighed for at se om hjemmesiden, sitet, passer lige netop til det aktuelle l\u00e6seform\u00e5l.<\/p>\n<h1>Hjemmesidens opbygning &#8211; sitemap<\/h1>\n<p><a href=\"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/files\/2014\/11\/6.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignright wp-image-194 size-medium\" src=\"https:\/\/minefavoritter2020.com\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/7a0ac-6.png?w=300&#038;h=231\" alt=\"6\" width=\"300\" height=\"231\" \/><\/a>Hjemmesidens struktur kaldes et sitemap. Det er en oversigt over, hvordan hjemmesiden er bygget op. Nogle gange har hjemmesiden et punkt, der hedder sitemap. Her kan man orientere sig i hjemmesidens opbygning. Det vil ofte v\u00e6re vist som et t\u00e6lletr\u00e6, som vi kender fra matematik eller en mappestruktur, som vi kender fra filh\u00e5ndteringen p\u00e5 pc\u00b4en. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en tegning som eksemplet her med forside, undersider, under-undersider osv. For at kunne finde rundt p\u00e5 en hjemmeside og kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre, skal man kunne forestille sig hjemmesidens sitemap. Det er ved hj\u00e6lp af sitemap \u2018et at producenten giver sin forst\u00e5else af sitets emne ved fx at prioritere hvilke sider, der skal v\u00e6re overordnede og underordnede. Derfor er det ogs\u00e5 b\u00e5de en l\u00e6seopgave og en faglig opgave (som i fagfaglig, fx biologi) at kunne forestille sig et sitemap. Det kan g\u00f8res ved at tegne andre hjemmesiders sitemaps og ved at tegne sitemaps til egne hjemmesider \u2013 og bygge dem.<\/p>\n<h1>At finde rundt p\u00e5 hjemmesiden<\/h1>\n<p>N\u00e5r man skal finde rundt p\u00e5 hjemmesiden, kan man arbejde med f\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n<ul>\n<li>Hvad sker der hvis jeg klikker h\u00e9r?<\/li>\n<li>Hvor er jeg nu henne?<\/li>\n<li>Hvordan kommer jeg tilbage?<\/li>\n<li>Er der omr\u00e5der jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have gl\u00e6de af?<\/li>\n<li>Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?<\/li>\n<\/ul>\n<p>Og man kan supplere med:<\/p>\n<ul>\n<li>Hvem finder f\u00f8rst\u2026?<\/li>\n<li>Hvordan gjorde vi?<\/li>\n<li>Hvad gjorde vi galt?<\/li>\n<li>Hvordan er denne hjemmeside bygget op?<\/li>\n<\/ul>\n<h1>Plan for hvilke faglige elementer der indf\u00f8res i indskoling, mellemtrin og overbygning<\/h1>\n<h1>Indskoling<\/h1>\n<p>For at eleverne kan f\u00e5 de n\u00f8dvendige it-l\u00e6sekompetencer skal man starte med en m\u00e5lrettet undervisning helt fra skolestarten. Alle steder, hvor l\u00e6sning er n\u00e6vnt, er lyttel\u00e6sning ligestillet med traditionel l\u00e6sning. Eleverne skal opleve en progression i deres kompetencer inden for l\u00e6sning og s\u00f8gning p\u00e5 computer. Det er vigtigt, at l\u00e6reren introducerer begreberne og anvender fagudtrykkene sammen med eleverne gentagne gange, s\u00e5 ordforr\u00e5det hele tiden \u00f8ges. Der tages udgangspunkt i det konkrete. Eleverne skal l\u00e6re om en hjemmesiders opbygning med det fagsprog, der knytter sig til. De skal have et begyndende kendskab til en hjemmesides relevans og tilg\u00e6ngelighed.<\/p>\n<h2><em>Fagsprog og begreber, som indskolingen skal arbejde med <\/em><\/h2>\n<ul>\n<li>Log ind\/log ud p\u00e5 pc\u00b4en<\/li>\n<li>Ikoner<\/li>\n<li>Hjemmeside\/site\/website<\/li>\n<li>Webadresse\/url (en standard for, hvordan en adresse skrives p\u00e5 nettet)<\/li>\n<li>Menulinjer<\/li>\n<li>S\u00f8gefelt<\/li>\n<li>Faneblade<\/li>\n<li>Overskrifter<\/li>\n<li>Kategori<\/li>\n<li>S\u00f8gem\u00e5der (p\u00e5 et af l\u00e6reren givet site, kan eleven bruge s\u00f8gefeltet eller klikke sig frem)<\/li>\n<\/ul>\n<h2><em>It-l\u00e6sekompetencer<\/em><\/h2>\n<p>Undervisningen skal lede hen imod, at eleven<\/p>\n<ul>\n<li>Kan n\u00e6rl\u00e6se p\u00e5 sk\u00e6rm<\/li>\n<li>Kan danne sig et overblik over for at se, hvad der skal l\u00e6ses og ikke l\u00e6ses p\u00e5 sk\u00e6rmen (begyndende overbliksl\u00e6sning)<\/li>\n<li>\u00d8ger sit faglige ordforr\u00e5d i forbindelse med anvendelse af it<\/li>\n<li>Kan logge sig ind og ud p\u00e5 hjemmesider<\/li>\n<li>Kan identificere sit behov for information<\/li>\n<li>Kan v\u00e6lge strategier til s\u00f8gning (internt p\u00e5 en hjemmeside)<\/li>\n<li>Kan tegne en skitse \u2013 et sitemap &#8211; af deres egen hjemmeside<\/li>\n<li>Kan overf\u00f8re den indl\u00e6rte viden om hjemmesider til andre hjemmesider<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Forslag til at gennemf\u00f8re ovenst\u00e5ende i praksis \u2013 se forl\u00f8bet \u201dL\u00e6r at l\u00e6se p\u00e5 fagportal \u2013 greb og begreb om hjemmesider\u201d.<\/strong><\/p>\n<h1>Mellemtrin<\/h1>\n<p>Skolen har en vigtig opgave, n\u00e5r eleverne skal arbejde med it-l\u00e6sning. P\u00e5 mellemtrinnet oplever mange elever, at de har it-kompetencer, men deres s\u00f8gning og brug af informationer er ofte uhensigtsm\u00e6ssige. M\u00e5l og indhold i undervisningen bygger videre p\u00e5 indskolingens l\u00e6ring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med f\u00f8lgende:<\/p>\n<h2><em>Fagsprog og begreber, som mellemtrinnet skal arbejde med <\/em><\/h2>\n<h3>Kommunikationssituationen<\/h3>\n<ul>\n<li>Remediering, dvs. transformation fra et medie til et andet, fx at en lignelse som tekst transformeres til en lignelse som tegnefilm<\/li>\n<li>Afsender \u2013 hvem udgiver hjemmesiden? vurdering af afsenders trov\u00e6rdighed<\/li>\n<li>M\u00e5lgruppen \u2013 hvem er hjemmesiden henvendt til?<\/li>\n<li>\u201dHvem siger &#8211; hvad &#8211; med hvilket form\u00e5l \u2013 p\u00e5 hvilken m\u00e5de &#8211; i hvilken kontekst &#8211; til hvem (intenderet og aktuelt) &#8211; og hvad g\u00f8r de ved det\u201d. (Se mere side 5)<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Hjemmesidestruktur<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Menu, faneblad og ikoner \u2013 genkendelse af strukturer p\u00e5 hjemmesider til brug for navigation p\u00e5 siderne<\/li>\n<li>Multimodale tekster, dvs. hjemmesider, der er bygget op af flere \u201dmodaliteter\u201d, fx billeder, faktabokse, grafer, tekst, video- og lydklip, der alle kan forekomme p\u00e5 samme side.<\/li>\n<li>Brugergr\u00e6nseflade<\/li>\n<li>Layout\/design<\/li>\n<li>Link<\/li>\n<li>Sitemaps<\/li>\n<li>Hyperlinks \u2013 fremh\u00e6vet tekst eller enkelt ord, som f\u00f8rer til et nyt sted eller er tildelt en forklaring, n\u00e5r linket aktiveres<\/li>\n<li>Hypertekst (den m\u00e6ngde data, der gemmer sig bag et hyperlink)<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>L\u00e6sestrategier<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>It-l\u00e6sestrategier \u2013 fuldteksts\u00f8gning, overbliksl\u00e6sning, fragmentl\u00e6sning, fokusl\u00e6sning og kritisk l\u00e6sning<\/li>\n<li>Centrall\u00e6sning, periferil\u00e6sning og line\u00e6r l\u00e6sning<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Web 2 (teknologier, der lader brugerne samarbejde om og dele information online)<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Blogs, hjemmesider, wikis, sociale medier<\/li>\n<li>Deling (brugergenereret indhold)<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Digital dannelse<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Kildekritik<\/li>\n<li>Digital dannelse, overvejelser og bevidsthed om form\u00e5l, budskab, identifikation, form og sikkerhed<\/li>\n<\/ul>\n<h2><em>It-l\u00e6sekompetencer<\/em><\/h2>\n<p>Undervisningen skal lede hen imod, at eleven<\/p>\n<ul>\n<li>F\u00e5r erfaring med at l\u00e6se digitale fagtekster<\/li>\n<\/ul>\n<p style=\"padding-left:60px;\"><em>L\u00e6sning i fagene handler om de l\u00e6se- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i de forskellige fag. Faglig l\u00e6sning p\u00e5 sk\u00e6rm handler om, hvordan eleverne l\u00e6ser og s\u00f8ger. Det handler om at give eleverne erfaring med at l\u00e6se digitale fagtekster og hj\u00e6lpe dem med at h\u00e5ndtere l\u00e6seopgaven, s\u00e5 de f\u00e5r et godt udbytte af l\u00e6sningen<\/em><\/p>\n<ul>\n<li>Kan fuldteksts\u00f8ge p\u00e5 s\u00f8getjenesten Google (Safari etc.)<\/li>\n<li>Kan l\u00e6se og l\u00e6re p\u00e5 en fagportal<\/li>\n<li>Kan se bag om et sitemap og selv udarbejde en hjemmeside<\/li>\n<li>Kan s\u00f8ge strategisk og systematisk<\/li>\n<li>Erhverver digital dannelse og kommunikationskritiske kompetencer (se evt. afsnit om dette)<\/li>\n<li>L\u00e6rer at l\u00e6re (se evt. l\u00e6ringsteknologi.dk, 21st)<\/li>\n<li>Kan s\u00f8ge i\/sortere informationer i multimodale tekster<\/li>\n<li>Kan skimme ikoner, overskrifter osv.<\/li>\n<li>Kan vurdere teksters sv\u00e6rhedsgrad og anvendelighed<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Forslag til at gennemf\u00f8re ovenst\u00e5ende i praksis \u2013 se forl\u00f8bet \u201dIt-l\u00e6sning p\u00e5 mellemtrinnet &#8211; s\u00f8g, l\u00e6s og lav en tegnefilm\u201d og \u201dL\u00e6r at lave\/forst\u00e5 en hjemmeside&#8221;<\/strong><\/p>\n<h1>Overbygning<\/h1>\n<p>N\u00e5r eleverne forlader folkeskolen, b\u00f8r de have opn\u00e5et en digital dannelse. Som tidligere n\u00e6vnt betyder digital dannelse, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt, at han\/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. Derfor skal eleverne l\u00e6re at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af \u201dobjektiv sandhed\u201d, autencitet og autoritet. Der skal arbejdes med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal l\u00e6re at se bag om teksterne, kunne unders\u00f8ge og begrunde, hvorfor noget ser ud, som det g\u00f8r og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal ogs\u00e5 l\u00e6re, at teksters s\u00e5kaldte objektive gengivelse af verdenen ofte har en farve og ikke er s\u00e5 objektiv alligevel. M\u00e5l og indhold i undervisningen bygger videre p\u00e5 indskolings og mellemtrinnets l\u00e6ring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med f\u00f8lgende:<\/p>\n<h2><em>Fagsprog og begreber, som overbygningen skal arbejde med<\/em><\/h2>\n<ul>\n<li>Konstrueret virkelighed<\/li>\n<li>Autencitet og autoritet<\/li>\n<li>Visuelle virkemidler, layout og design<\/li>\n<li>Holdningsmark\u00f8rer<\/li>\n<li>Metaforer<\/li>\n<\/ul>\n<h2><em>It-l\u00e6sekompetencer <\/em><\/h2>\n<p>Undervisningen skal lede hen imod, at eleven som en digital kompetent borger kan forholde sig vidende og kritisk til:<\/p>\n<ul>\n<li>Kommunikationssituationen<\/li>\n<li>Hjemmesidestrukturen<\/li>\n<li>Valg af s\u00f8ge- og l\u00e6sestrategier<\/li>\n<li>Valg af Web2-teknologier<\/li>\n<li>Digital dannelse<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Forslag til at gennemf\u00f8re ovenst\u00e5ende i praksis \u2013 se forl\u00f8bet \u201dKritisk it-l\u00e6sning p\u00e5 Internettet &#8211; forberedelse til projektarbejde\u201d<\/strong><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<h1>Implementering og forankring<\/h1>\n<p>Med folkeskolereformen og de nye kompetencem\u00e5l understreges vigtigheden af, at eleven har gode it-l\u00e6sekompetencer. Det ses i nedenst\u00e5ende uddrag af forenklede F\u00e6lles M\u00e5l i faget Dansk (udkast):<\/p>\n<table width=\"659\">\n<tbody>\n<tr>\n<td width=\"105\"><\/td>\n<td width=\"268\"><strong>L\u00e6sning<\/strong><\/td>\n<td width=\"286\"><strong>Kommunikation<\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td width=\"105\">1.-2. klasse<\/td>\n<td width=\"268\">Eleven har viden om sideopbygning p\u00e5 hjemmesider<\/td>\n<td width=\"286\">Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td width=\"105\">3.-4. klasse<\/td>\n<td width=\"268\">Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder p\u00e5 internettet<\/td>\n<td width=\"286\">Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation Eleven har viden om digitale fodspor<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td width=\"105\">5.-6. klasse<\/td>\n<td width=\"268\">Eleven har viden om s\u00f8gerelaterede l\u00e6sestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldteksts\u00f8gning<\/td>\n<td width=\"286\">Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation p\u00e5 internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder p\u00e5 internettet<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td width=\"105\">7.-9. klasse<\/td>\n<td width=\"268\">Eleven har viden om afsenderforhold og genrer p\u00e5 internettet Eleven har viden om faser i informationss\u00f8gning Eleven har viden om kildekritisk s\u00f8gning<\/td>\n<td width=\"286\">Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven har viden om sammenh\u00e6ngen mellem digitale teknologier og kommunikation<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<h2><em>Hvordan sikrer skolen, at der<\/em> arbejdes<em> med it-l\u00e6sekompetencer? <\/em><\/h2>\n<p>Vores forslag er,<\/p>\n<ul>\n<li>At man som skole lader det fremg\u00e5 af fagenes \u00e5rsplaner i hvilke emner eller omr\u00e5der, der fokuseres p\u00e5 it-l\u00e6sning og it-l\u00e6sekompetencer,<\/li>\n<li>At ledelse og team dr\u00f8fter emnet ved team-samtalen,<\/li>\n<li>At skolernes 6. klasser hvert \u00e5r deltager i Netfinder-konkurrencen (en uh\u00f8jtidelig konkurrence for regionens 6. klasser, hvor man tr\u00e6ner de f\u00e6rdigheder, der er n\u00f8dvendige for at bruge nettet p\u00e5 en hensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de. Se evt. www.netfind.dk),<\/li>\n<li>At skolens vejlederkorps tager emnet op i forbindelse med fagm\u00f8der og vejledning.<\/li>\n<\/ul>\n<h1>Her kan man f\u00e5 viden om og ideer til it-l\u00e6sekompetencer i fagene<\/h1>\n<ul>\n<li>I Danmark\u00a0fejrer Medier\u00e5det for B\u00f8rn og Unge i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital P\u00e6dagogik dagen\u00a0ved at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 internettets v\u00e6ld af muligheder for b\u00f8rn og unges kompetenceudvikling, sociale netv\u00e6rk og adgang til viden og r\u00e5dgivning. <a title=\"Sikker Internetdag\" href=\"http:\/\/www.dfi.dk\/Boern_og_unge\/Medieraadet\/Internet-og-mobil\/Kampagner\/Sikker-Internet-Dag-2014.aspx\" target=\"_blank\"><span style=\"color:#3366ff;\"><span style=\"color:#3366ff;\">SikkerInternetdag<\/span><\/span><\/a><\/li>\n<li>Undervisningsforl\u00f8bene omtalt i denne strategi. Disse ligger ogs\u00e5 p\u00e5 F\u00e6llesNettets arbejdsrum.<\/li>\n<li><span style=\"color:#3366ff;\"><a title=\"EMU - kildekritik og digital dannelse\" href=\"http:\/\/www.emu.dk\/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5464&amp;f%5B1%5D=field_fag1%3A13697&amp;f%5B2%5D=field_tags%3A15207\" target=\"_blank\"><span style=\"color:#3366ff;\">EMU \u2013 kildekritik og digital dannelse<\/span><\/a><\/span><\/li>\n<li><span style=\"color:#3366ff;\"><a title=\"Center for Digital Dannelse\" href=\"http:\/\/digitaldannelse.org\/\" target=\"_blank\"><span style=\"color:#3366ff;\">Center for digital dannelse<\/span><\/a><\/span><\/li>\n<li>Jeppes Bundsgaard: \u201dDanskfagets it-didaktik\u201d<strong>\u00a0<\/strong><\/li>\n<\/ul>\n<h1>Baggrunden for projektet \u201dIt-l\u00e6sekompetencer i fagene\u201d<\/h1>\n<p>En gruppe l\u00e6ringsvejledere startede i for\u00e5ret 2011 sammen med skolebibliotekskonsulent Karin Guldbrand en studiekreds med den intention at lave en plan for faglig l\u00e6sning for hele skoleforl\u00f8bet. Det viste sig hurtigt, at der var behov for at arbejde mere systematisk med l\u00e6sestrategier p\u00e5 sk\u00e6rm og kildekritisk s\u00f8gning p\u00e5 nettet. Det var et behov i alle fag og var s\u00e5 vigtig en del af den faglige l\u00e6sning, at gruppen besluttede at koncentrere sig om dette. I efter\u00e5ret 2011 s\u00f8gtes derfor midler fra Kulturstyrelsens udviklingsmidler til en projektmodning med det form\u00e5l at forberede et kommende projekt. Da midlerne blev bevilget dannedes en egentlig projektgruppe best\u00e5ende af l\u00e6ringsvejledere fra 6 skoler (it-vejledere, l\u00e6sevejledere, skolebibliotekarer). Der indledtes et samarbejde med forsker Jeppe Bundsgaard fra DPU, som gav sparring til projektlederne og stod for gruppens f\u00f8rste workshop, hvor det egentlige arbejde indledtes. Behovet for at arbejde med it-l\u00e6sekompetencer i alle fag var allerede p\u00e5vist i resultaterne af den seneste Pisa-unders\u00f8gelse (2009), hvor det viste sig, at danske unge havde et godt kendskab til it, men var for ukritiske i deres l\u00e6sning og s\u00f8gning p\u00e5 sk\u00e6rmen. Desuden viste en unders\u00f8gelse p\u00e5 Ringk\u00f8bing-Skjern Kommunes ungdomsuddannelser i 2011, at elevernes it-l\u00e6sekompetencer var for mangelfulde, og interviewunders\u00f8gelsen blandt projektdeltagerne p\u00e5viste, at det, der var sv\u00e6rt for eleverne, faktisk ogs\u00e5 var sv\u00e6rt for deres l\u00e6rere. I efter\u00e5ret 2012 s\u00f8gtes derfor midler fra Kulturstyrelsens udviklingsmidler til et egentligt udviklingsprojekt. Der blev bevilget midler til et projekt af en varighed p\u00e5 1\u00bd \u00e5r. Hensigten med projektet var at starte en proces fra bunden, hvor projektdeltagerne planlagde og gennemf\u00f8rte undervisningsforl\u00f8b i egne klasser med fokus p\u00e5 at udvikle it-l\u00e6sekompetencer tilpasset klassetrinnet. N\u00e6ste trin var, at udbrede forl\u00f8bene til andre skoler p\u00e5 den m\u00e5de, at projektdeltagerne planlagde og gennemf\u00f8rte et undervisningsforl\u00f8b p\u00e5 skolen i samarbejde med skolers l\u00e6ringsvejledere. Derved blev alle skolers l\u00e6ringsvejledere inddraget i videndelingsprocessen. Samtidig blev skolernes ledelse inddraget i forhold til at underst\u00f8tte implementeringen. Sidste trin var udviklingen af en egentlig \u201dStrategi for it-l\u00e6sekompetencer i fagene\u201d for hele kommunen samt m\u00f8der p\u00e5 alle kommunens skoler for at pr\u00e6sentere denne strategi. Undervejs i forl\u00f8bet var der udskiftning af nogle af projektdeltagerne. Ligeledes blev projektets f\u00e6rdigg\u00f8relse udsat af folkeskolereformen og indf\u00f8relsen af nye F\u00e6lles M\u00e5l 2014. Tak til: Forsker, DPU, Jeppe Bundsgaard for faglig vejledning og sparring Projektdeltagerne: Lis Kn\u00fcppel, Trine Corydon, Johnni Vestergaard, Karen Kj\u00f8rbye, Simon Thaysen, Birthe N\u00f8rkj\u00e6r Thomsen, Jytte Rahbek og Jytte Bank-Mikkelsen. Projektdeltagerne i modningsprojektet: Winnie Spanggaard, Ann Graversen, Lis Kn\u00fcppel. Skoleledere Ole Graversen, Jan Jensen, Jacob Agerbo og Torben Svendsen. Alle l\u00e6rere og l\u00e6ringscenterteam, der har deltaget i afpr\u00f8vningen af undervisningsforl\u00f8bene. 01.04.2014 Karin Guldbrand og Birgitte Ladekj\u00e6r<strong>\u00a0<\/strong> Dette udviklingsprojekt er gennemf\u00f8rt med tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Styrelsen for Bibliotek og Medier<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dIt-l\u00e6sekompetencer i fagene\u201d \u2013 et udviklingsprojekt. Baggrund I folkeskolereformen og de nye m\u00e5l understreges vigtigheden af at have gode it-l\u00e6sekompetencer. For at kunne beg\u00e5 sig i et moderne vidensamfund er det n\u00f8dvendigt, at eleverne har gode digitale kompetencer. I dag er it en basisf\u00e6rdighed p\u00e5 linje med l\u00e6sning og matematik, og som samfundsborger har man [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[49],"tags":[65,120,125,126,127,144,161,162,165,170,190,197,208,209,218,250,275,296,299,308,323,324,391,399,400,401,389,427,455],"class_list":["post-1408","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-strategi-for-it-laesning","tag-analyse-af-kommunikationssituationen","tag-demokratisk-sindelag","tag-digital-dannelse","tag-digitale-faerdigheder","tag-digitale-kompetencer","tag-fagsprog-og-begreber","tag-fokuslaesning","tag-forankring","tag-fragmentlaesning","tag-fuldtekstsoegning","tag-hjemmesidens-opbygning","tag-hvem-siger-hvad-med-hvilket-formaal-paa-hvilken-maade-i-hvilken-kontekst-til-hvem","tag-implementering","tag-indskoling","tag-it-laesestrategier","tag-kommunikationskritiske-kompetencer","tag-laesestrategier-paa-skaerm","tag-mellemtrin","tag-mistaenksomhed","tag-naerlaesning","tag-overblikslaesning","tag-overbygning","tag-selvstaendighed","tag-sitemap","tag-skaermbilledet","tag-skimming","tag-soegning-og-faglig-laesning-i-alle-fag","tag-surfesoegning","tag-viden-og-ideer-til-it-laesning"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1408","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1408"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1408\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1408"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1408"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1408"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}