{"id":1409,"date":"2014-11-17T19:23:31","date_gmt":"2014-11-17T19:23:31","guid":{"rendered":"http:\/\/itlaesning.skoleblogs.dk\/?p=177"},"modified":"2014-11-17T19:23:31","modified_gmt":"2014-11-17T19:23:31","slug":"artikel-til-laesepaedagoen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/?p=1409","title":{"rendered":"Artikel til l\u00e6sep\u00e6dagogen"},"content":{"rendered":"

\"vd-publicering-l\u00e6sep\u00e6dagogen\"<\/a>Artikel i L\u00e6sep\u00e6dagogen, nr. 3, juni 2014\u00a0<\/strong><\/p>\n

Artiklen ligger endnu ikke frit tilg\u00e6ngelig p\u00e5 L\u00e6sep\u00e6dagogen, men her linkes til L\u00e6sep\u00e6dagogens hjemmeside<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Af:
\nBirgitte Ladekj\u00e6r
\nL\u00e6sekonsulent<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

It-l\u00e6sekompetencer i fagene \u2013 et udviklingsprojekt<\/h1>\n

Danske b\u00f8rn har adgang til rigtig meget it-udstyr, b\u00e5de hjemme og i skolen. Derfor er de naturligvis gode til at bruge dette udstyr kvalificeret. Det mener de selv og mange voksne, ogs\u00e5 l\u00e6rere. Men et faktum er, at de ikke er n\u00e6r s\u00e5 gode til at s\u00f8ge og l\u00e6se kritisk p\u00e5 nettet, som de selv tror.<\/strong><\/p>\n

B\u00f8rnenes virkelighed<\/strong><\/p>\n

B\u00f8rn i dag er fra helt sm\u00e5 fortrolige med teknikken p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, end deres for\u00e6ldre var (se figur 1). Man overraskes konstant over, hvad b\u00f8rnene selv kan finde ud af. De h\u00e5ndterer iPads\/tablets, f\u00f8r de kan g\u00e5. Teknologi er en helt naturlig og selvf\u00f8lgelig del af deres hverdag, b\u00e5de hjemme, i institution og skole. De er udsat for mange forskellige indtryk, der tr\u00e6nger sig p\u00e5: tv, internet, reklamer, pirrer nysgerrigheden og skaber behov. B\u00f8rnene skal l\u00e6re at beg\u00e5 sig i denne digitale verden. <\/em>De skal gennem erfaringer og undervisning udvikle en sund mist\u00e6nksomhed over for de indtryk, de modtager og selv ops\u00f8ger. De skal l\u00e6re at v\u00e6re kritiske og selvst\u00e6ndige \u2013 ikke tro p\u00e5 alt, hvad de h\u00f8rer og ser. Men samtidig skal de v\u00e6re borgere i et demokrati, hvor deltagelse i f\u00e6llesskab og tillid til andre mennesker er grundl\u00e6ggende v\u00e6rdier.<\/p>\n

\"l\u00e6se-1\"<\/a>

Figur 1. Selv for meget sm\u00e5 b\u00f8rn er brug af iPads en selvf\u00f8lgelighed. https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=bbP7EmOlvsE<\/p><\/div>\n

Plads til forbedring \u2013 ogs\u00e5 i RKSK<\/strong><\/p>\n

I Ringk\u00f8bing-Skjern Kommune har vi i \u00e5rene 2012-2014 haft et udviklingsprojekt med fokus p\u00e5 at g\u00f8re b\u00e5de l\u00e6rere og elever bedre til at l\u00e6se og s\u00f8ge kvalificeret p\u00e5 sk\u00e6rm.<\/p>\n

Med baggrund i EVA-rapporten fra 2009, It i skolen \u2013 Unders\u00f8gelse af erfaringer og perspektiver<\/em>, startede en lille gruppe l\u00e6ringsvejledere i for\u00e5ret 2011 en studiekreds med det form\u00e5l at lave en plan for faglig l\u00e6sning \u2013 og herunder l\u00e6sning p\u00e5 sk\u00e6rm til hele skoleforl\u00f8bet.<\/p>\n

I sommeren 2011 offentliggjordes PISA-resultaterne om danske unges forholdsvis ringe kompetencer i kritisk at vurdere l\u00f8digheden af oplysninger p\u00e5 nettet. Samtidig var Danmark det land, hvor computeren blev anvendt mest i undervisningen, og hvor eleverne var mest engagerede i sociale onlineaktiviteter. I efter\u00e5ret 2011 blev der i Ringk\u00f8bing-Skjern Kommune lavet en unders\u00f8gelse af elevernes it-kompetencer, n\u00e5r de startede p\u00e5 ungdomsuddannelserne. Resultaterne stemte stort set overens med PISA-unders\u00f8gelsens.<\/p>\n

Vi s\u00f8gte og fik midler fra Kulturstyrelsens fond, f\u00f8rst til en projektmodning og derefter i 2012 til et egentligt udviklingsprojekt, \u00bbIt-l\u00e6sekompetencer i fagene\u00ab, af en varighed p\u00e5 1\u00bd \u00e5r. Projektets form\u00e5l er at lave en egentlig it-l\u00e6sestrategi fra 0. til 10. klasse og udarbejde gennemdidaktiserede undervisningsforl\u00f8b, der er klar til at bruge for den enkelte l\u00e6rer.<\/p>\n

Vi har f\u00e5et input fra John Klesner, Faurskov Kommune, og Jeppe Bundsgaard var fra starten interesseret i projektet og indvilligede i at deltage i workshops og give respons p\u00e5 de undervisningsforl\u00f8b, der er blevet udarbejdet.<\/p>\n

I projektmodningsfasen unders\u00f8gtes det, hvordan l\u00e6rerne her i kommunen havde det med at undervise i l\u00e6se- og s\u00f8gestrategier. En interviewunders\u00f8gelse blandt et repr\u00e6sentativt udvalgt antal l\u00e6rere viste, at nogle f\u00f8lte sig for ringe rustede til at undervise eleverne. L\u00e6rerne s\u00e5 de samme problemer i elevarbejder, som PISA viste: En del elever har bedre tekniske it-kompetencer end l\u00e6rerne, som derfor tror, at eleverne er i stand til at s\u00f8ge og l\u00e6se kvalificeret p\u00e5 nettet. Eleverne fortaber sig i at lave flotte pr\u00e6sentationer og glemmer at tjekke indholdet. Ofte er der alts\u00e5 ikke undervist i hverken l\u00e6se- eller s\u00f8gestrategier og heller ikke i, hvordan man beg\u00e5r sig hensigtsm\u00e6ssigt p\u00e5 nettet\u2013 alts\u00e5 i kommunikationskritiske kompetencer.<\/p>\n

Udvikling fra praksis<\/strong><\/p>\n

Vi \u00f8nskede at lave et projekt, som udvikledes af l\u00e6rerne\/deltagerne selv. Vi \u00f8nskede at f\u00e5 viden om, hvorn\u00e5r og p\u00e5 hvilke klassetrin det ville v\u00e6re rimeligt at have fokus p\u00e5 strategier til it-l\u00e6sning og p\u00e5 hvilken m\u00e5de. Hvor tidligt kunne man s\u00e6tte ind, og hvad ville v\u00e6re relevant p\u00e5 hvilket trin? S\u00e5ledes har den r\u00f8de tr\u00e5d gennem projektet v\u00e6ret at finde en kronologi afpasset til de kompetencer, eleverne har b\u00e5de kognitivt og fagligt, og her i s\u00e6rdeleshed i l\u00e6sning p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende klassetrin. Undervisningsforl\u00f8bene skulle kunne udvikle nye kompetencer hos alle elever og kunne indpasses i alle fag. Derfor har en del af projektet v\u00e6ret at lave en kommunal strategi for it-l\u00e6sning,<\/em> s\u00e5ledes at det kunne sikres, at alle elever bliver undervist i l\u00e6se- og s\u00f8gestrategier p\u00e5 sk\u00e6rm, s\u00e5 de frem over m\u00f8der med bedre it-l\u00e6sekompetencer, n\u00e5r de starter p\u00e5 ungdomsuddannelserne.<\/p>\n

Desuden \u00f8nskede vi at lave undervisningsforl\u00f8b, som var lige til at tage og bruge. Deltagerne tog udgangspunkt i deres egen praksis og lavede undervisningsforl\u00f8b, som de afpr\u00f8vede p\u00e5 deres egen skole. Efter tilretning blev forl\u00f8bene sendt til kommunens \u00f8vrige skoler. Vores tanke var at give st\u00f8rst mulig chance for et succesfuldt forl\u00f8b, som derved kunne give lyst til at s\u00e6tte yderligere fokus p\u00e5 omr\u00e5det i undervisningen. Vi \u00f8nskede derfor, at projektdeltagerne skulle ud p\u00e5 alle skoler for at pr\u00e6sentere forl\u00f8bene for de l\u00e6rere, som var udvalgt til at f\u00e5 forl\u00f8bet til deres klasse og til herved at f\u00e5 erfaringer i egen praksis. Projektl\u00e6rerne skulle v\u00e6re til r\u00e5dighed med hj\u00e6lp og sparring undervejs i forl\u00f8bet og afslutte med at evaluere projektet sammen med de p\u00e5g\u00e6ldende l\u00e6rere.<\/p>\n

Projektet har v\u00e6ret organiseret med en styregruppe best\u00e5ende af en administrativ medarbejder, fire skoleledere, skolebibliotekskonsulenten og en l\u00e6sekonsulent. Selve projektgruppen bestod af 8 l\u00e6ringscentermedarbejdere (l\u00e6sevejledere, skolebibliotekarer, it-vejledere) fra i alt 4 skoler.<\/p>\n

Digital dannelse og kommunikationskritisk kompetence<\/strong><\/p>\n

At kunne beg\u00e5 sig i denne komplekse verden kr\u00e6ver, at eleverne b\u00e5de har digital dannelse og tr\u00e6ning i at analysere og konkludere ud fra kommunikationssituationen, n\u00e5r de s\u00f8ger p\u00e5 internettet, enten i forbindelse med en opgave, de har f\u00e5et i skolen, eller n\u00e5r de fx vil k\u00f8be en ny T-shirt af et bestemt m\u00e6rke.<\/p>\n

Alts\u00e5 m\u00e5 eleverne undervises i dette. Man skulle tro, at eleverne gennem danskundervisningen har besk\u00e6ftiget sig med tekstforst\u00e5else bredt og derigennem har erhvervet sig kompetencer i at vurdere kommunikationssituationen ogs\u00e5 i digitale tekster. Besvarelserne fra de deltagende l\u00e6rere i PIRLS viser, at det ikke er tilf\u00e6ldet. Peter Allerup og Jan Mejding (2014) p\u00e5peger netop, at danske l\u00e6rere underviser signifikant mindre i l\u00e6seforst\u00e5else end deres udenlandske kolleger.<\/p>\n

Vi har i dette projekt ladet os inspirere af Jeppe Bundsgaard. Han beskriver i artiklen Kommunikationskritisk kompetence (i Bundsgaard m.fl.2009) tre f\u00e6nomener, som kan danne udgangspunkt for en kommunikationskritisk kompetence. Det er begreberne \u2019metafor, modalitet og deiksis\u2019.<\/em> Her vil vi kun kort forklare, at det handler om at se p\u00e5 tekstens ordvalg og stille relevante sp\u00f8rgsm\u00e5l i forhold til dette. At kunne se bag om tekster og sammenh\u00e6nge og vurdere betydningen for konteksten. At kunne unders\u00f8ge og begrunde, hvorfor noget ser ud, som det g\u00f8r, og at kunne kritisere konstruktivt. At kunne analysere kommunikationssituationen og stille sp\u00f8rgsm\u00e5lene: Hvem siger noget? \u2013Hvad siges? \u2013 Med hvilket form\u00e5l? \u2013 P\u00e5 hvilken m\u00e5de? \u2013 I hvilken kontekst? \u2013 Til hvem? \u2013 Hvad g\u00f8r de ved det? \u2013 osv.<\/p>\n

Som Jeppe Bundsgaard beskriver det, vil disse begreber kunne anvendes fra midten af folkeskolen og frem. Vi har i udviklingen af undervisningsforl\u00f8bene erfaret, at eleverne med guidning kan forst\u00e5 dele af dette tidligere. Det kr\u00e6ver dog, at de har en viden om hjemmesiders opbygning.<\/p>\n

It-l\u00e6sning<\/strong><\/p>\n

Selv sm\u00e5 b\u00f8rn kan s\u00f8ge p\u00e5 nettet \u2013 surfes\u00f8ge. De klikker sig frem og s\u00f8ger kendte ikoner eller billeder. S\u00e5 snart de kan l\u00e6se lidt, begynder de at l\u00e6se enkelte ord, skimme. De v\u00e6lger til eller fra i forhold til det, de kan l\u00e6se, og l\u00e6ser kun det n\u00f8dvendigste. I forhold til at navigere rundt p\u00e5 nettet handler det alts\u00e5 i starten om at pr\u00f8ve sig frem, indtil \u00bbvejene\u00ab til de \u00f8nskede sider er kendte og hurtigt kan findes. Netop fordi b\u00f8rnene allerede har erfaringer i at bruge nettet, inden de kommer i skole, er det vigtigt, at undervisningen i it-l\u00e6sning starter allerede i b\u00f8rnehaveklassen og ikke bliver noget, man lader udskolingsl\u00e6rerne tage sig af.<\/p>\n

Om ikke f\u00f8r, s\u00e5 m\u00e5 eleverne fra b\u00f8rnehaveklassen undervises i, hvordan hjemmesider er opbygget \u2013 hvad der skal l\u00e6gges m\u00e6rke til eller l\u00e6ses, hvis de kan, og p\u00e5 hvilke m\u00e5der der skal l\u00e6ses. Det handler i indskolingen om at f\u00e5 l\u00e6rt at l\u00e6se b\u00e5de p\u00e5 papir og p\u00e5 sk\u00e6rm. Efterh\u00e5nden som eleverne er klar til det og har brug for det, introduceres de \u00f8vrige l\u00e6sestrategier, der er n\u00f8dvendige, n\u00e5r der skal s\u00f8ges og l\u00e6ses p\u00e5 sk\u00e6rm: overbliksl\u00e6sning, fragmentl\u00e6sning, fokusl\u00e6sning. Samtidig er der helt fra starten fokus p\u00e5 den kritiske l\u00e6sning \u2013 alts\u00e5 den sunde mist\u00e6nksomhed.<\/p>\n

Undervisningsforl\u00f8bene<\/strong><\/p>\n

I de fire undervisningsforl\u00f8b, der er blevet lavet i projektet, er der en naturlig progression b\u00e5de i de valgte fagbegreber og i de it-l\u00e6sekompetencer, som eleverne pr\u00e6senteres for. Alle forl\u00f8b indeholder alt det, man som l\u00e6rer har behov for at vide, hvis man vil benytte undervisningsforl\u00f8bet i sin klasse. Der er et forl\u00f8b til indskolingen, to til mellemtrinnet og et til overbygningen.<\/p>\n

\u00bbL\u00e6r at l\u00e6se p\u00e5 fagportal \u2013 greb og begreb om hjemmesider\u00ab hedder forl\u00f8bet til 1. klasse. Det kan sagtens benyttes ogs\u00e5 til 2.-3. klassetrin. De to l\u00e6rere har valgt at tage udgangspunkt i hjemmesiden Danskedyr.dk (se figur 2). Fordelen ved at bruge netop Danskedyr.dk er, at teksterne der findes i forskellige sv\u00e6rhedsgrader. Forl\u00f8bet pr\u00e6senterer eleverne for begreberne: menulinjer, ikoner, intern s\u00f8gefunktion, overskrifter, hjemmeside, webadresse. Der veksles mellem f\u00e6lles gennemgang\/samtale og individuelt arbejde\/pararbejde. Eneste elevforuds\u00e6tning inden forl\u00f8bet er, at eleverne er i stand til at logge p\u00e5 computeren med UNI-Login. Forl\u00f8bet munder ud i, at eleverne skal lave en tegning af deres egen hjemmeside.<\/p>\n

\"l\u00e6se-2\"<\/a>

Figur 2. Undervisningsforl\u00f8bet til 1. klasse bruger hjemmesiden Danskedyr.dk.<\/p><\/div>\n

\u00bbL\u00e6r at lave\/forst\u00e5 en hjemmeside\u00ab er lavet til 6. klassetrin, men kan med tilretning bruges p\u00e5 hele mellemtrinnet. Forl\u00f8bet er lavet i forbindelse med en tur til Bornholm, men kan benyttes i forl\u00e6ngelse af emnearbejder eller ekskursioner, hvor eleverne efterf\u00f8lgende skal pr\u00e6sentere forl\u00f8bet for andre elever eller for\u00e6ldrene. Der er s\u00e6rligt fokus p\u00e5 begreberne: sitemaps, afsender\/modtager og layout\/design. Eleverne skal l\u00e6re, hvordan hjemmesider er bygget op, ved at lave deres egen. Der bliver arbejdet med de samme faglige begreber som i forl\u00f8bet til indskolingen, men derudover introduceres begreberne sitemaps, link, centrall\u00e6sning, periferil\u00e6sning, line\u00e6r l\u00e6sning, url, multimodalitet.<\/p>\n

\u00bbIt-l\u00e6sning p\u00e5 mellemtrinnet \u2013 s\u00f8g, l\u00e6s og lav en tegnefilm\u00ab er beregnet til 5.-6. klassetrin. Som det ser ud nu er det for sv\u00e6rt for 4. klasse, vurderer de to l\u00e6rere efter at have pr\u00f8vet det af p\u00e5 en skole. Det er et forl\u00f8b lavet til kristendom, hvor der arbejdes med Jesu lignelser. Men med f\u00e5 \u00e6ndringer kan forl\u00f8bet gennemf\u00f8res i forskellige fag og med forskellige emner, fagportaler og it-v\u00e6rkt\u00f8jer. Eleverne introduceres for fuldteksts\u00f8gning p\u00e5 Google. De guides igennem af l\u00e6reren. Derefter arbejder eleverne p\u00e5 fagportalen religionsfaget.dk, med it-v\u00e6rkt\u00f8jet Goanimate og p\u00e5 skoletube.dk. Her arbejdes med begreber som remediering, multimodale tekster, hyperlinks, afsender\/modtager, menu, faneblad, ikoner. Desuden introduceres de for og bruger de relevante l\u00e6sestrategier: overbliksl\u00e6sning, fragmentl\u00e6sning, fokusl\u00e6sning og kritisk l\u00e6sning (se figur 3).<\/p>\n

\"Figur<\/a>

Figur 3. Et eksempel p\u00e5 de mange informationer, der skal tages stilling til efter en s\u00f8gning.<\/p><\/div>\n

\u00bbKritisk it-l\u00e6sning p\u00e5 internettet\u00ab er beregnet til 8.-9. klassetrin. Det kan bruges i kristendomskundskab, samfundsfag og er en god forberedelse til arbejde med Projektopgaven. Eleverne pr\u00e6senteres for opgaver, der kan f\u00e5 dem til at forst\u00e5 vigtigheden af at vide, hvem der st\u00e5r bag en hjemmeside. Det tager udgangspunkt i den s\u00e5kaldte t\u00f8rkl\u00e6dedebat og ber\u00f8rer religi\u00f8se og kulturelle forklaringer. L\u00e6rerne har haft til hensigt, at eleverne efter forl\u00f8bet gerne skulle have de kommunikationskritiske kompetencer, som er n\u00f8dvendige, n\u00e5r folkeskolen forlades (se figur 4).<\/p>\n

\"Figur<\/a>

Figur 4. Et eksempel p\u00e5, at det er n\u00f8dvendigt at unders\u00f8ge tekstens ordvalg, analysere grundigt og bruge den sunde mist\u00e6nksomhed.<\/p><\/div>\n

F\u00e6lles M\u00e5l<\/strong><\/p>\n

Udviklingsprojektet er lavet i en for folkeskolen noget turbulent periode. Dette har selvf\u00f8lgelig ikke helt kunnet undg\u00e5 at pr\u00e6ge det. Fx er undervisningsforl\u00f8bene tilrettet efter de F\u00e6lles M\u00e5l, vi kendte. Men det gl\u00e6der os meget at se, at udkast til de nye F\u00e6lles M\u00e5l ser ud til at passe fint med de erfaringer, vi har gjort i l\u00f8bet af projektet.<\/p>\n

Implementering<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 trods af vore bestr\u00e6belser for, at dette skal n\u00e5 ud til alle, s\u00e5 ved vi godt, at det er en lang proces.<\/p>\n

P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er vi i gang med en bes\u00f8gsrunde til alle skoler, hvor vi p\u00e5 et m\u00f8de for alle l\u00e6rere informerer om den strategi, der nu er lavet med baggrund i de erfaringer, som projektgruppen har f\u00e5et i l\u00f8bet af udviklingsprojektet. Det er en del af implementeringsplanen, at l\u00e6ringscentermedarbejdere og vejledere fremover sammen med ledelsen har ansvaret for, at der foreg\u00e5r undervisning i it-l\u00e6sning. Alle elever p\u00e5 6. klassetrin deltager desuden i Netfinder (se referencer), som er en konkurrence, hvor it-l\u00e6sning og kommunikationskritiske kompetencer \u00f8ves og afpr\u00f8ves.<\/p>\n

Projektdeltagerne selv har l\u00e6rt allermest. De vil fremover have fokus p\u00e5 it-l\u00e6sekompetencer og bruge erfaringerne til gavn for deres egne og resten af skolens elever \u2013 og ikke mindst til gavn for deres kolleger. Det er vores h\u00e5b og plan, at it-l\u00e6sestrategien og undervisningsforl\u00f8bene anvendes i de netv\u00e6rk og videndelingssammenh\u00e6nge, der eksisterer i kommunen.<\/p>\n

LINKS OG REFERENCER<\/strong><\/p>\n

Allerup, Peter & Mejding, Jan (2014): <\/strong>Elever i internationale unders\u00f8gelser. L\u00e6sep\u00e6dagogen <\/em>62(1), s. 6-13.<\/p>\n

Bundsgaard, Jeppe & K\u00fchn, Lisbet (2007): <\/strong>Danskfagets it-didaktik<\/em>. Gyldendal.<\/p>\n

Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009): <\/strong>Kompetencer i dansk<\/em>. Gyldendal.<\/p>\n

PISA 2009<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Link til undervisningsforl\u00f8b og strategi p\u00e5 Kulturstyrelsens hjemmeside<\/span><\/a> <\/span><\/p>\n

Netfinder-projektet<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Forenklede F\u00e6lles M\u00e5l<\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Redaktion: Torben Christiansen<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artikel i L\u00e6sep\u00e6dagogen, nr. 3, juni 2014\u00a0 Artiklen ligger endnu ikke frit tilg\u00e6ngelig p\u00e5 L\u00e6sep\u00e6dagogen, men her linkes til L\u00e6sep\u00e6dagogens hjemmeside Af: Birgitte Ladekj\u00e6r L\u00e6sekonsulent     It-l\u00e6sekompetencer i fagene \u2013 et udviklingsprojekt Danske b\u00f8rn har adgang til rigtig meget it-udstyr, b\u00e5de hjemme og i skolen. Derfor er de naturligvis gode til at bruge dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[89,114,125,137,161,165,203,213,216,217,218,221,222,250,251,260,262,273,274,323,342,343,351,353,355,369,371,405,413,426,448,465],"class_list":["post-1409","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikel-i-laesepaedagogen","tag-boerns-virkelighed","tag-computeranvendelse","tag-digital-dannelse","tag-eva-rapport-2009","tag-fokuslaesning","tag-fragmentlaesning","tag-hvorfor-dette-projekt","tag-interviewundersoegelse","tag-it-kompetencer","tag-it-laesekompetencer-i-fagene","tag-it-laesestrategier","tag-jeppe-bundsgaard","tag-john-klesner","tag-kommunikationskritiske-kompetencer","tag-kommunikationssituationen","tag-kronologi","tag-kulturstyrelsen","tag-laesepaedagogen","tag-laesestrategier","tag-overblikslaesning","tag-pirls-2014","tag-pisa","tag-praksis","tag-progression","tag-projektlaerere","tag-ringkoebing-skjern","tag-rksk","tag-skoleledere","tag-sparring","tag-surfesoege","tag-undervisningsforloeb","tag-workshops"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1409","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1409"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1409\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1409"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1409"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/detskalsmagegodt.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1409"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}