Go Back

Citronpandekager

Samlet tid 2 dage
Antal: 8 personer
Ret: Dessert

Ingredienser
  

  • Pandekagedej
  • 100 g hvedemel
  • 65 g sukker
  • 3 æg
  • 65 g smeltet smør
  • 1 tsk. fintrevet frisk ingefær
  • ¼ L sødmælk
  • Citroncreme
  • 2 ark husblas
  • 150 g god hvid chokolade
  • ¼ liter piskefløde
  • 1 ½ citron
  • Citronconfit
  • 2 citroner
  • 100 g. sukker
  • 4 spsk. vand
  • ½ vaniljestang
  • 1 ½ tsk. maizena + lidt vand
  • Glaskaramel
  • 200 g flormelis

Sådan gør du

  1. Bland mel & sukker & pisk det godt sammen med alle æggene.
  2. Smelt smørret på den pande, gerne 25 cm i diameter, hvor pandekagerne skal bages. Pisk det smeltede smør & fintrevet frisk ingefær i dejen.
  3. Pisk til sidst mælken i, og pandekagedejen er klar til brug. Steg pandekagerne ved god varme .
  4. Citroncreme
  5. Læg husblassen i blød i en ½ liter koldt vand i en ½ time. Hak den hvide chokolade fint. Bring fløden i kog & tag gryden af varmen.
  6. Efter 5 minutter hældes den varme fløde over den finthakkede chokolade & der røres, til næsten al chokoladen er smeltet.
  7. Vrid husblassen fri for vand og kom den direkte op i den lune fløde. Når alt chokoladen er smeltet, sigtes massen.
  8. Riv citronskal tilsæt den og rør godt. Citroncremen afkøles i køleskab mindst 3 timer eller gerne til næste dag.
  9. Citronconfit
  10. Skær bund & top af citronerne. Lad citronerne stå på bunden & skær med en skarp kniv hele skallen af. Skær nu den "nøgne" citron i fileter ved hele tiden at skære langs lamellerne.
  11. Den ½ vaniljestang flækkes på den lange led. Vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med en anelse af sukkeret med en paletkniv, så at kornene skilles ad.
  12. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronfileter & vand koges kort op & jævnes med en anelse maizena udrørt i lidt vand. Confit'en skal kun jævnes en anelse med maizenablandingen - absolut ikke tykne. Afkøl helt inden servering.
  13. Confit'en kan opbevares på køl 2 - 3 dage.
  14. Citronpandekager samles
  15. Læg alle de kolde pandekager ud på et bord. Pisk den kolde citroncreme luftig med en håndmikser & fordel den på pandekagerne. Stryg cremen tyndt ud med en paletkniv, så den dækker hele pandekagen.
  16. Rul pandekagerne omhyggeligt sammen, læg dem på et fad og dæk med film. Stil fadet i køleskab 1 - 2 dage indtil servering. Skær hver af de helt kolde citronpandekager i 2 meget skrå skiver - enderne bruges ikke, men spis dem mens du arbejder ;-)
  17. Glaskaramel
  18. Flormelis smeltes over sagte varme til gylden karamel. Pas på det ikke får for meget varme. Læg karamellen i skefulde på et stykke bagepapir og stryg massen ud med en paletkniv. Når karamellen skal bruges, vendes bagepapir nedad mod et stykke bagepapir og massen frigøres forsigtigt.
  19. Anret skiverne elegant oven på hinanden. Lun citronconfit'en en anelse, pynt med glaskaramel og server straks.

Noter

Start gerne med at lave creme og confit dagen i forvejen, så det er kølet helt ned.