Forstå en hjemmeside – lav en hjemmeside

vd-undervisningsforløb-læratforståoglaveen hjemmesideTrin:              6. klasse (mellemtrinnet)
Fag:              Dansk, Historie, N/T
Tid:               8-10 lektioner + tid til at skrive tekster

I dette forløb skal eleverne lære, hvordan man opbygger en hjemmeside. Forløbet er tænkt som en afslutning på og bearbejdning af en lejrskole eller ekskursion.

Se hele undervisningsforløbet i pdf´en,
UV-Lær at lave-forstå en hjemmeside

Klassen har inden dette forløb været på lejrskole, hvorefter de har arbejdet med faglig skrivning af tekster om emner vedrørende turen. I vores eksempel gik turen til Bornholm. Eleverne skrev om Bornholms natur, historiske begivenheder og dagbøger.

Forløbet indledes med et fælles forløb på 2 lektioner, hvor læreren i samarbejde med eleverne arbejder med hjemmesiders opbygning. Eleverne lærer om udvalgte hjemmesiders opbygning i en vekselvirkning mellem lærerens modellering på iwb og elevernes egne afprøvninger og undersøgelser.

I næste delforløb på 2 lektioner diskuterer klassen med læreren som ordstyrer, hvordan klassens egen hjemmeside skal bygges op. Eleverne udarbejder i små grupper forslag til sitemaps, som de fremlægger for hinanden.

Eleverne sætter i 4 -6 lektioner tekster og billeder ind på klassens hjemmeside, som laves i skoleblogs.dk. Klassen vender tilbage til hjemmesiderne fra første delforløb og undersøger, hvordan de enkelte tekster er sat op. Klassen ser på nogle af deres egne tekster på iwb. Teksternes layout diskuteres og der aftales et fælles forslag til layout.

Forløbets mål er at skærpe elevernes bevidsthed for hjemmesiders opbygning. Forløbet har fokus på:

  • Sitemaps
  • Afsender/modtager
  • Layout/design/æstetik

I forløbet bruges:

http://skoleblogs.dk/
www.danskedyr.dk

http://stauningskole.skoleporten.dk/sp
www.riskbib.dk

www.dr.dk