Fjern stilkene fra grønkålen og hak den fint.
Halver granatæblet og tag kernerne ud af frugten ved at banke på bagsiden med en grydeske.
Skær skrællen af appelsinerne , få alt det hvide med. Skær filetterne fri og skær dem evt. i store tern.
Hak valnødderne groft. Smelt honningen på en pande og rist nødderne i nogle minutter til de karamelliserer.
Pas på, når valnødderne skal flamberes. Husk at slukke for emhætten og lukke vinduerne, så der ikke er træk i køkkenet.
Hæld derefter spiritussen over og sæt ild til. Flamber valnødderne, indtil flammerne dør ud og lad nødderne køle af.
Til dressingen presses saften af granatæblet og blandes med olie, eddike, salt og peber.
Smag dressingen til med sukker og citron, så den er syrlig og lidt sød.
Bland grønkål, granatæblekerner og appelsiner og hæld dressingen over. Lad det trække en halv times tid. Lige inden servering drysses valnødderne ud over, så de stadig er sprøde.