Mojito-salat

1 moden mango

10 cm agurk

1 rød chili af mellem styrke

½ dl hakket frisk mynte

Reven skal og saft af en lime

1 ss rapsolie

Salt

Skræl mango og skær i tern. Halver agurken og tag kernerne ud, skær agurken i tern.

Halver chili, fjern kernerne og skær den i små tern. Hak mynten.

Riv skal af limen og pres saften af den.

Bland mango, agurk, chili og mynte i en skål. Rør limesaft, lime -skal, olie og salt sammen, hæld det over salaten.