Karamelrand
Ingredienser
Sådan gør du
- Karamel og sauce
- Sukkeret til karamellen smeltes i en gryde, og når det er gyldenbrunt tilsættes 1 dl kogende vand. Lad karamellen koge godt igennem, mens der røres, til alt er smeltet sammen.
- Hæld halvdelen af karamellen i en randform, der er varmet op og fordel karamellen jævnt i formen. Resten af karamellen bliver i gryden og tilsættes endnu 1 dl kogende vand. Kog det godt igennem, til karamellen er samlet og blank. Lad denne karamelsovs blive kold.
- Cremen
- Kom fløde og mælk til cremen i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret. Tilsæt sukker-vaniljeblandingen og den skrabede vanillestang til fløde-mælkeblandingen. Lad det koge op og sluk så og lad fløden trække med vanillestangen i en halv time.
- Fjern vanillestangen. Æggene og æggeblommerne røres sammen med let hånd og tilsættes den lune fløde-mælkeblanding. Det skal kun røres sammen, endelig ikke piskes.
- Sigt massen og hæld den i en randform, drys de hakkede mandler i og sæt formen i ovnen i et vandbad ved 150 grader til massen føles fast (ca. 1 time).
- Lad randen blive helt kold og vend den så ud på et fad.
- Pisk de 2½ dl piskefløde til let skum og vend karamellen i.