Tag-arkiv: granatæble

Grønkålssalat med granatæble, appelsin og valnødder

250 gram grønkål

2 appelsiner

1 granatæble

75 gram valnødder

1 spsk. honning

2 spsk. spiritus fx whisky

 

Saften af et granatæble

4 spsk. olivenolie

4 spsk. hvidvineddike

Salt og peber

Lidt citron og sukker

 

Fjern stilkene fra grønkålen og hak den fint.

Halver granatæblet og tag kernerne ud af frugten – det gøres lettest ved at holde halvdelene over en skål og banke hårdt på skallen med en ske, indtil kernerne falder ud.

Skær skrællen af appelsinerne med en kniv – helt ind til frugtkødet. Del appelsinerne i filetter og skær dem i store tern.

Hak valnødderne groft. Smelt honningen på en pande og rist nødderne i nogle minutter til de karamelliserer.

Pas på, når valnødderne skal flamberes. Husk at slukke for emhætten og lukke vinduerne, så der ikke er træk i køkkenet.

Hæld derefter spiritussen over og sæt ild til. Flamber valnødderne, indtil flammerne dør ud og lad nødderne køle af.

Til dressingen presses saften af granatæblet og blandes med olie, eddike, salt og peber. Smag dressingen til med sukker og citron, så den er syrlig og lidt sød.

Bland grønkål, granatæblekerner og appelsiner og hæld dressingen over. Lad det trække en halv times tid. Lige inden servering drysses valnødderne ud over, så de stadig er sprøde.