Klassetrin: 1.-3. kl.
Tid: ca. 8 lektioner.
Fag: Dansk N/T
Der er brug for, at eleverne gennem deres skoleforløb lærer at søge og navigere kvalificeret på internettet. Ofte ser man, at eleverne har adgang til det nødvendige it-udstyr, men at de arbejder for tilfældigt og ukritisk. Dette forløb skal ses som første trin i en tretrinsraket, som kan bruges enkeltstående, men som sammen med de to andre forløb kan vise progressionen i it-læsning.
Se hele undervisningsforløbet i pdf´en. UV-Lær at læse på fagportal
Forløbet tager udgangspunkt i internetsurfing og søgning på en webside.
Eleverne skal lære at overblikslæse på en webside dvs. at kunne tyde en given sides opbygning ved bl.a. at kunne bruge følgende funktioner:
- Intern søgefunktion
- Menulinjer
- Ikoner
- Overskrifter
Der lægges vægt på, at eleverne lærer et fagsprog.
I 1. klasse bruges Danskedyr.dk
Websiderne kan blive mere komplekse i 2. og 3. kl., men søgeopgaverne er de samme.
Arbejdsgangen veksler mellem modellering – samarbejde (lærer/eleverne) – pararbejde – selvstændig elevarbejde med konkrete søgeopgaver.
