Tag-arkiv: Mandler

Min romesco-sauce

3 store røde peber

3 store tomater

4 fed hvidløg

1 cayennnechili

80g mandler

1 ss balsamicoeddike

1 ts røget paprika

1½ dl olie

salt og peber

Grill peberne sorte, det tager ca. 25 minutter, put dem i en pose, luk den og lad den hvile i 15 minutter. I mens rister du mandlerne og hælder dem i en blender ellerTM6 og blender.

Pil nu skallen af peberne og smid kernerne væk, hæld stykkerne i blender eller TM6.

Læg den udkernede chili og pillede hvidløg på lidt staniol og grill dem lidt. Hæld dem op til peberne.

Sæt en gryde over med vand og bring det i kog. Skær et kryds i hver tomat og skold dem. Læg dem i koldt vand, pil dem og fjern stokken og evt. kerner. Hæld det over peberne.

Tilsæt balsamico og røget paprika, blend sammen. Tilsæt olie og blend. Smag til med salt og peber.

Karamelrand

Karamel og sauce

350 g sukker

2 dl vand

2½ dl piskefløde

Sukkeret til karamellen smeltes i en gryde, og når det er gyldenbrunt tilsættes 1 dl kogende vand. Lad karamellen koge godt igennem, mens der røres, til alt er smeltet sammen. Hæld halvdelen af karamellen i en randform, der er varmet op og fordel karamellen jævnt i formen. Resten af karamellen hældes tilbage i gryden og tilsættes endnu 1 dl kogende vand. Kog det godt igennem, til karamellen er samlet og blank. Lad denne karamelsovs blive kold.

Cremen

7½ dl piskefløde

2½ dl sødmælk

75 g sukker

1 stang vanilje

4 hele æg

8 æggeblommer

50 g smuttede mandler, grofthakkede

Kom fløde og mælk til cremen i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med sukkeret. Tilsæt sukker-vaniljeblandingen og den skrabede vanillestang til fløde-mælkeblandingen. Lad det koge op og sluk så og lad fløden trække med vanillestangen i en halv time. Fjern vanillestangen. Æggene og æggeblommerne røres sammen med let hånd og tilsættes den lune fløde-mælkeblanding. Det skal kun røres sammen, endelig ikke piskes. Sigt massen og hæld den i en randform, drys de hakkede mandler i og sæt formen i ovnen i et vandbad ved 150 grader til massen føles fast (ca. 1 time). Lad randen blive helt kold og vend den så ud på et fad.

Inden servering

Pisk de 2½ dl piskefløde til let skum og vend karamellen i.

Biscotti

2 æg
150 g sukker
50 g smeltet smør
200 g usmuttede mandler
300 g hvedemel
1 ts bagepulver
¼ ts salt
Pisk æg og sukker sammen til det er tykt og skummende.
Tilsæt smeltet, afkølet smør og mandler.
Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen.
Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i ca. 1 time.
Del dejen i 3 portioner og form dem til stænger (ca. 4 cm brede og 30 cm lange).
Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag dem i ca. 25 min. ved 175° C i
traditionel ovn.
Stil pladen på en bagerist og lad stængerne køle af 1-2 min.
Skær stængerne i 1 cm tykke, skrå skiver.
Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige midt i ovnen ca. 15 min.
Afkøl på bagerist og læg dem derefter i kagedåsen!

Ingenting

30 stk.

Småkage

185 g             hvedemel

1 stk.             æggeblomme

125 g             smør

1 spsk.           fløde

Marengs

1 stk.             æggehvide

150 g             sukker

1 tsk.             eddike

1 spsk.           finthakket mandler uden skal

Smuldr smør med mel. Tilsæt æggeblomme og fløde. Ælt dejen hurtigt sammen. Sæt dejen på køl i ½-1 times tid.

Rul dejen ud i et tyndt lag – ca. 4 mm – og udstik små runde bunde på ca. 4-5 cm i diameter. Placer bundene på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pisk hviderne stive med sukker og tilsæt eddike og mandler. Fyld marengsen i en sprøjtepose og sprøjt en fin ”dut” på hver bund.

Bag kagerne i 8-10 min ved 200o C. Marengsen må ikke blive mørk. Køler af på rist – de er ret porøse, så vær forsigtig med dem.

Vaniljekranse – på foodprocessor

 

 

 

 

 

 

 

500 g             hvedemel

1 ts                hjortetakssalt

Korn af en god stang vanilje

100g              finthakkede mandler

400g              smør

250g              sukker

1                    æg

1 ss                koldt vand

 

Hæld hvedemel og hjortetakssalt i skålen.

Skrab vaniljekorn ud og bland med sukker og hæld det i skålen.

Hæk mandlerne helt fint og hæld det i skålen.

Skær smør i terninger, hæld det i skålen og kør det hele til en let grynet masse.

Pisk ægget sammen med vand og kør det i dejen.

Saml dejen på bordet og put den i en pose og lad den hvile i køleskabet.

Brug kagesprøjte eller køkkenmaskine til at trykke dejen ud.

Form dejen til vaniljekranse, gerne kun 8 cm lange stænger.

Bages ved 2000 C i 8 – 9 minutter.

Frisk rødkålssalat med appelsin og mandler

Salat

¼ rødkål (ca. 500 g- befriet for yderblade og stok)

3 spsk. kirsebæreddike

50 g smuttede mandler

2 små appelsiner

75 g rosiner eller tørrede tranebær

Dressing

2 spsk. honning

2 spsk. olivenolie

Salt, peber

 

 

Snit kålen i helt tynde strimler og vend den sammen med kirsebæreddiken. Krydr med salt. Lad rødkålen trække med eddiken i et par timer.

Rist mandlerne ved svag varme i ovnen eller på en pande, til de netop begynder at ændre farve, ca 20 minutter ved 180c. Skær dem i aflange splinter.

Skær top og bund af appelsinerne og stil dem på spækbrættet med skærefladen nedad. Skær skrællen af og skær frugtkødet fri mellem hinderne.

Bland honning og olie sammen til en dressing og smag til med salt og peber.

Vend rødkål, appelsiner, mandler og rosiner sammen. Vend dressingen i og smag til med salt og peber.

 

Æblemarmelade med soltørrede tranebær, ristede mandler, kanel og kardemomme

600 g             æbler

1 dl                vand

300-400 g      rørsukker, alt efter hvor syrlige æblerne er

4                    kanelstænger

2-3 tsk.          stødt kanel

Frø fra 8 -10 kardemommekapsler

75 – 100 g     soltørrede tranebær

75 – 100 g     ristede mandler

Atamon eller spiritus til skylning af glas

 

Skræl og rens æblerne og skær dem i både. Kog æblebådene sammen med vand, sukker, kanelstænger, kanel og frø fra kardemommekapsler i 10 minutter.

Fjern gryden fra kogepladen og lad den køle lidt af.

Rist mandlerne på en tør pande og tilsæt dem sammen med tranebærrene.

Rør marmeladen igennem og hæld den på skoldede glas skyllet med atamon.

Luk glassene med det samme.

Marmeladen har en dejlig krydret smag og smager godt på brød og til ost

 

 

Eva’s rabarbermarmelade med mandler

2 kilo             rabarber snittes fint

1,8 kg            sukker

1 stang          vanilje, skåret i små stykker

100 g             smuttede mandler, grofthakkede

 Bland rabarber, sukker og vaniljestang i en gryde og bring gryden i kog.

 Kog ved svag varme under låg i 2 timer. Rør jævnligt.

 Tilsæt mandler og kog yderligere 30 minutter uden låg.

 Kommes på rengjorte glas, som er skyllet med Atamon.

Frugtkugler

250 g tørrede figner

150 g rosiner

250 g tørrede dadler

200 g tørrede abrikoser (de økologiske er bedst, de er mørke og smager af mere, synes jeg)

100 g kokosmel

200 g mørk chokolade

200 g mandler

300 g marcipan

Kokos blendes så det bliver til fint mel, stilles til side i en dyb skål.

Mandler og chokolade hakkes.

Stilken fra fignerne fjernes og de øvrige ingredienser (dog ikke kokos) kommes i en blender (pas på at blenderen ikke brænder sammen) eller hakkes fint.

Det hele æltes sammen med marcipanen og trilles til kugler.