Tag-arkiv: salsiccia

Gnocchi og salsiccia i fad

700 g    gnocchi 

500 g    salsiccia – stor rulle, vælg den smagsvariant, du bedst kan lide 

1             løg, grofthakket 

1             rød peber, skåret i små tern 

3              fed hvidløg, skåret i små tern 

2 ss         tomatkoncentrat 

1,5 dl      hvidvin 

1 ds        tomatpassata 

2 dl          mascarpone eller fløde 

50 g          parmesan, fintrevet 

1 t tørret basilikum 

Salt og peber 

Frisk basilikum drysses over lige inden servering 

Skær farsen i mindre stykker og steg kødet på en sauterpande 

Steg kødet ved god høj varme i 5 minutter. 

Afgiver det meget fedt, kan du hælde noget fra.  

Tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt og steg det med i et par minutter, inden tomatkoncentrat tilsættes. 

Hæld hvidvinen over og lad den reducere en smule, og tilsæt derefter tomatpassata, parmesan, basilikum og mascarpone/fløde.  

Smag saucen til med salt og peber, vend gnocchi i og lad det simre i 5 minutter. 

Hæld det hele i et ovnfast fad og sæt det i ovnen ved 200oC i ca. 20 minutter 

Server retten toppet med revet parmesan og frisk basilikum. 

Lav en frisk salat til.