Tag-arkiv: boller

Ingrids surdejsboller 18-22 stk.

Dag 1

10 g gær 

80 g surdej 

400 g mælk 

310 g vand 

56 g rugmel 

660 g Manitobamel 

10 g bageenzym

30 g hvedegluten

Rør det hele sammen på røremaskine med kagespatel ved lav hastighed i 10 minutter. Hvis du ikke har enzym og gluten, går det også fint uden.

32 g salt 

Tilsæt nu halvdelen af saltet og rør videre ved høj hastighed i 3 minutter og tilsæt så resten af saltet og rør færdig i 10 minutter, til dejen er elastisk og homogen. Vinduestest. 

Lad dejen stå i røreskålen med låg på i ca. 2 timer inden det sættes på køl natten over. 

Dag 2 

Tænd ovnen på 275o varmluft med bagestålet på en rist. 

Vend bolledejen ud på et semuljedrysset bord og skær forsigtigt dejen ud med en dejskraber. Husk at tage 80g fra, putte i en condibøtte med låg og sætte den i køleskabet.

Brug en bagemåtte, som tåler de høje temperaturer.

Bag bollerne i 3 minutter ved 275o, derefter 4 minutter ved 260o

Afkøl på rist. 

Fødselsdagsboller

30 g gær

300 g mælk

1 æg

600 g hvedemel

10 g bageenzym

50 g sukker

1 ts kardemomme

1 ts salt

100 g smør

Rør gær ud med mælken, tilsæt sammenpisket æg, hvedemel, bageenzym, sukker og kardemomme.

Ælt dejen godt sammen og tilsæt salt. Herefter smør i små klumper.

Ælt dejen på røremaskine i laveste gear i 10 minutter, skru lidt op og gi den yderligere 8 minutter.

Hæld lidt olie i en skål, stram dejen op og vend den ned i skålen og lad den hvile i 1 time.

Del den nu i 14 boller og læg dem på plade. Efterhæves 1 time

Bages ved 210 C i ca. 15 minutter

Afkøles på en bagerist.

Juleboller med appelsin og kardemomme

250 g             blødt smør

50 g               gær

2 dl                mælk

Skallen af en appelsin

2 dl                yoghurt eller A38

4                    æg

50 g               sukker

2 ts                kardemomme

2 ss                vaniljesukker

1 kg               hvedemel

 

Perlesukkerdrys:

Skal af en usprøjtet appelsin

4 ss                perlesukker

50 g               mandelsplitter eller hasselnøddeflager

1                    æg til pensling

Riv appelsinskallen fint og rør det sammen med perlesukker og nødder.

 

Rør gær ud i den lune mælk.

Tilsæt reven appelsinskal, yoghurt, æg, sukker, kardemomme og vaniljesukker og rør godt.

Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i.

Rør nu hvedemel i til dejen har en passende, lidt klistret konsistens.

Lad den hæve til dobbelt størrelse.

Form 24 boller og sæt dem på 2 plader.

Tænd ovnen på 190o.

Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.

Pensl med æg og drys fyldet oven på og bag dem i ca. 20 minutter.

 

 

 

 

Fed gærdej

25 g gær

4 dl lunken mælk

100 g smeltet smør

1 æg

12-13 dl hvedemel

1 dl sukker

1 ts groft salt

Til kanelsnegle, boller, Luciabrød, birkessnegle, brunsviger, kanelbrød og Æggebrød skal der desuden bruges:

1 ts stødt kardemomme

Revet skal af 1 citron

Til Luciaboller desuden 1 ts hel safran samt æg til pensling.

Opløs gæren i den håndvarme mælk. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt grundigt. Hold noget af melet tilbage. Det er vanskeligt at sige, hvor meget der præcist skal til. Der må hellere være for lidt end for meget i. Dejen er klæbrig, og det skal den være.

Sæt dejen til hævning et køligt sted, til den er hævet flot op. Herfra kan man så forme den, til hvad det skal være.

Generelt skal bagværket hæve lunt anden gang. Det skal pensles med æg, så snart det er formet på pladerne, og inden man sætter det til hævning, og så skal det bage ved 200 grader i forbløffende kort tid.

Luciabollerne formes enten i de traditionelle former eller efter fri fantasi, som kringler, snegle eller fugle. Fugle er en knude, hvor man klipper halen op, så den stritter, klipper et lille næb og sætter korender i som øjne.