Tag-arkiv: chokolade

Seriøs chokoladekage med kaffeskum

250 g mørk chokolade

125 g smør

2 æg

4 æggeblommer

150 g sukker

4 æggehvider

100 g sukker

1/4 ts salt

1 springform, 20-22 cm.

Kaffeskum

2 ark husblas

100 g mælkechokolade

4 dl piskefløde

1 ss instant kaffepulver

150 g blåbær

Guldstøv

Tænd ovnen på 180 C.

Læg bagepapir i bunden af formen, smør kanterne med lidt smør og drys med sukker, bank formen let, så det overskydende sukker drysser af.

Smelt chokolade og smør ved lav varme.

Pisk hele æg og æggeblommer med 150 g sukker til det er lyst og lyder hult. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding og vend det sammen.

Pisk æggehviderne let stive og tilsæt de 100g sukker lidt ad gangen og pisk til det er helt stift. land salt i. Vend æggehviderne i chokoladedejen, vend forsigtigt, så luften bevares, men også sådan at der ikke er æggehvidebobler.

Fordel dejen i formen og bag i ca. 45 minutter midt i ovnen.

Afkøl kagen på bagerist. Den vil falde sammen i midten, men det fyldes med kaffeskum!

Kaffeskum

Læg husblas i blød i koldt vand. Hak chokoladen og læg det i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Når chokoladen er smeltet tilsættes husblas. Dæk skålen med låg eller film og sæt den på køl til næste dag.

Anret kagen på et fad. Pisk den kolde creme til luftigt skum og fordel over kagen, evt. med sprøjtepose. Top med blåbær og guldstøv.

Pavlova med is og bær

4 store     æggehvider

225 g       sukker

1 ss          hvid vineddike

1 ts           majsmel

Is, bær og chokoladesovs.

Tænd ovnen på 150o C og læg bagepapir på en bageplade.

Pisk æggehviderne stive i en stor skål, brug gerne el.

Tilsæt 1 spiseskefuld sukker ad gangen, mens der piskes. Det tager ca. 15 minutter inden al sukkeret er pisket i. Vend majsmel og vineddike i.

Bred massen ud i en cirkel, ca. 23 cm. i diameter.

Bag den i 1 time midt i ovnen, sluk ovnen og lad kagen stå i ovnen til ovnen er helt kold.

Læg kagen på et fad og kugl is op, drys blåbær over og pynt med chokoladesovs og sølvkugler eller andet spiseligt glimmer.

Cookies med chokolade

Chokoladesmåkager

75 g               smør

1½ dl             sukker

1 dl                farin

1                    æg

½ ts               salt

2½ dl             hvedemel

1 ts                natron

1 ts                vanillesukker

4 ss                kakaopulver

100 g             grofthakket mørk chokolade

100 g             grofthakkede hasselnøddekerner

Tænd ovnen på 200oC

Pisk smør, sukker og farin sammen.

Tilsæt æg og rør mere.

Bland hvedemel, natron, vanillesukker og kakao sammen og hæld det i røreskålen.

Rør endnu en omgang

Tilsæt chokolade og nødder og rør det glat.

Vej dejen af i 12 g og sæt dem på plade.

Bag dem i ca. 8 minutter og afkøl på rist

Chokolade-cookies med marcipan

150 g             mørk chokolade

75 g               hasselnøddekerner

50 g               marcipan

150 g             sukker

150 g             blødt smør

1                    æg

1 ss                kakao

200 g             hvedemel

1 ts                bagepulver

Tænd ovnen på 200oC

Hak chokolade og nødder groft.

Skær marcipan i små stykker.

Rør sukker, blødt smør og æg sammen på røremaskine.

Tilsæt hvedemel blandet med bagepulver.

Rør marcipan, nødder og chokolade i.

Vej kagerne af i 25 g, form som kugler og tryk dem lidt flade.

Sæt dem på pladen med bagepapir og bag dem i ca. 11 minutter

Chokoladetoppe

50 stk.

150 g             blødt smør

50 g               sukker

100 g             farin

1 ts                vanillesukker

200 g             hvedemel

½ ts               natron

50 g               hasselnøddekerner

75 g               grofthakket mørk chokolade

Tænd ovnen på 200o C

Pisk det bløde smør sammen med sukker, fa, vanillesukker og æg.

Bland hvedemel og natron og sigt det i dejen.

Bland til sidst nødder og chokolade i og rør det hele godt sammen.

Læg bagepapir på en bageplade og sæt dejen af i toppe med god afstand.

Bages i ca. 8 minutter.

Lad dem afkøle på bageplade og flyt derefter til bagerist.

Luksus flødeboller

Antal: 16 – 20 stk.

Redskaber

Rund udstikker (alternativt et glas)

Sukkertermometer 

Engangssprøjtepose

Rund tyl 18 – 22 mm

Bund

250 g             marcipan

Lidt                flormelis

Skum

240 g             sukker

115 g             glukosesirup

75 g               vand

140 g             past. æggehvider

20 g               sukker

1 tsk.             vaniljepasta

Overtrækschokolade

250 g             hakket mørk chokolade

35 g               kakaosmør

Bund

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rul marcipanen ud i flormelis og udstik 12-15 bunde.

Bag dem i 5-8 minutter indtil de bliver gyldne. Tag dem herefter ud og lad dem køle.

Kom dem eventuelt på frost hvis de skal køle hurtigere ????

Skum

Kog 240 g sukker, vand og glukosesirup op til 117 grader. Imens det koger, pisker du dine æggehvider skummede og tilsætter dine 20 g sukker, og pisker det ganske let op.

Kom herefter din varme sukkermasse i, hæld det i, i en tynde stråle, mens du fortsat pisker. Skru røremaskinen op på den højeste hastighed og pisk, indtil skummet bliver fast. Det er vigtigt at du her er tålmodig og lader det piske i minimum 5 minutter. Det skal være en fast, sej masse. Rør til sidst din vaniljepasta i. Kom herefter dit skum i din sprøjtepose med en rund tyl 22 mm.

Sprøjt skummet i toppe på de afkølet bunde. Lad flødebollerne stå en times tid, inden du forbereder din chokolade. 

Chokoladeovertræk

Kom halvdelen ad den hakkede chokolade og hakkede kakaosmør i en skål og smelt den over vandbad. Tag skålen væk fra gryden og rør resten af chokoladen ud i den smeltede. Sluttemperatur 31o C.

Kom chokoladen i et glas, hvor flødebollen kan dyppes i. Husk at tjekke det, inden du hælder chokoladen i glasset.

Tag din flødebolle og dyb skummet i chokoladen. Husk at dække hele bunden, da marengsen kan finde på at udvide sig, og vil lade sådan nogle små “orme” af marengs, hvis ikke hele bunden er dækket af chokolade. Lad chokoladen løbe af flødebollen inden du vender den om. 

Med inspiration fra Liv Martine

Aamann Chili con Carne

Adam Aamanns Chili con Carne

750 g             tørrede bønner (gerne borlotti, pinto eller hvide bønner – udblødes i vand)

2-3 stk.          friske chilier (gerne Ancho, Pasilla eller Mulato)

1 stk.             helt hvidløg

                      Hele peberkorn

1,5 kg            oksetykkam eller oksebov

2 dl                olivenolie

600 g             løg

5 stk.             rød peber

2 stk.             hele hvidløg i pillede fed

2 spsk.           oregano

3 spsk.           spidskommen

3 stk.             laurbærblade

12 stk.           hele allehåndefrø

1 stk.             kanelstang

1-2 stk.          chipotle-chilier

200 g             tomatpuré

3 dåser          flåede tomater

Appelsinskræl fra en hel appelsin

50 g               mørk chokolade (mindst 70 %)

Salt efter smag

Peber efter smag

Creme fraiche til servering

Frisk koriander til servering

Bønnerne stilles i blød natten over eller minimum i 8 timer.

Hæld vandet fra bønnerne, skyl dem og sæt dem over blusset i friskt, saltet vand med et laurbærblad, en halv chili, hele peberkorn, og et helt overskåret hvidløg.

Kog vandet op og skru derefter ned og kog dem, til de er knapt møre. Man kan også koge bønnerne dagen før, og i så fald bør du opbevare bønnerne i kogevandet.

Skær oksekødet i store tern på 3×3 cm.

Skær de friske chilier over på langs og skrab frø og kerner ud.

Skær chili, løg og peberfrugt i strimler, og pil/rens hvidløgsfeddene og hak dem groft.

Varm en meget stor gryde op med halvdelen af olivenolien. Steg først løg, og når de er let brunet og ret bløde, tilsættes hvidløgene.

Stød allehåndefrøene let i en morter.

Kom alle krydderier og chili-strimler og de tørrede chipotle-chilier i og steg det hele godt af i nogle minutter.

Kom herefter de flåede tomater i gryden.

Tag en pande og kom resten af olien derpå. Varm godt op og brun kødet på alle sider. Gør det evt. af to omgange, så du får alle kødstykkerne brunet godt af.

Kom peberfrugterne på panden sammen med kødet og lad dem brune lidt med. Tilsæt tomatpureen og lad den stege, til den bliver helt tør. Kom kødblandingen over i gryden.

Kom appelsinskrællen i. Husk kun at bruge det orange fra skrællen – det hvide skal ikke med.

Kom vand på til det kun lige akkurat står op om kødet. Endelig ikke mere end nødvendigt – det kan man gøre undervejs hvis det er ved at koge tørt.

Kog chili con carne sagte, til kødet er mørt ca. 2-2,5 timer.

Alle trin frem til nu kan du sagtens forberede dagen før.

Lige inden chilien skal spises, blandes kød og de kogte bønner (UDEN kogevandet).

Hak chokoladen, kom den i gryden og rør den ud. Kog op og smag til med salt og peber.

Server med en god klat cremefraiche på toppen, og et godt drys frisk koriander over. Et godt fladbrød er lækkert at spise som tilbehør til chilien.

Romkugler med marcipan

700 g chokoladekage

100 g mandelmel

eller

500 g kage, gerne lidt blandede kagerester

200 g mørk chokolade, smeltet

100 g marcipan, groftrevet

Derudover til begge trøffelmasser:

2 spsk mørk rom

3 spsk let syrligmarmelade eller gele

Drys:

Krymmel, chokoladespåner, hakkede nødder, kokosmel eller….

Trøffelmasse på chokoladekage

Blend kagen og bland den med mandelmel, rom og brombærmarmelade.

Trøffelmasse på andre kager

Alternativt kan et miks af forskellige kagerester bruges.

Så blender man blot kagen eller på anden vis sørger for at den bliver fint smuldret – og blander kagedejen sammen med marcipan, smeltet chokolade, rom og marmelade eller gele.

Da der er stor forskel på kager, er det nu vigtigt at smage godt til – det er jo heller ikke et helt tosset job, vel 😉 –

Tril til kugler, som efterfølgende rulles i selvvalgt drys.

Brownie med jordbær

Brownie med flødeskum og friske jordbær

175 g             mørk chokolade

90 g               smør

3                    æg

125 g             sukker

125 g             muscovadosukker (lys eller mørk)

50 g               hvedemel

1 ss                kakao

½ ts               salt

 

Springform med diameter på 20 – 22 cm eller firkantet form 18 – 24 cm.

Tænd ovnen på 1750C og beklæd formen med bagepapir/ smør den grundigt.

Smelt chokoladen sammen med smør over vandbad.

Pisk æg og 2 slags sukker sammen med elpisker og rør chokolademassen i.

Bland mel, kakao og salt og sigt det i dejen og bland det sammen.

Hældes i formen og bages i ca. 30 minutter.

Den skal være fast på toppen, men stadig blød indeni.

Afkøl i form og sæt den derefter på køl, til den er helt kold. Gerne en dag eller to.

Server med friske jordbær, flødeskum, chokoladesovs eller….

 

Nøddecreme

50 g               hasselnødder

110 g             mælkechokolade

110 g             mørk chokolade

2 ½ dl            piskefløde

50 g smør

 

Start med at bage hasselnødderne ved 220 grader i 5-6 minutter.

Hak chokoladen fint og kom den i en skål.

Fjern skallerne fra nødderne ved at gnide dem i et tørt viskestykke og blend dem herefter til en fin ensartet melkonsistens.

Hæld fløde i en gryde og bring det i kog. Lige så snart fløden koger, slukkes der for varmen.

Hæld den varme fløde over chokoladen, og pisk det sammen til en ensartet masse. Tilsæt smørret i små tern. Til sidst tilsættes de finthakkede nødder og massen vendes godt sammen.

Skold et patentglas med kogende vand, og hæld chokoladesmørret heri. Opbevar chokoladesmørret i køleskabet i op til 2 uger.