Tag-arkiv: flødeskum

Tærte med citroncreme

100 g      blødt smør

50 g        flormelis

Lidt         salt

1             æg

30 g        mandelmel

180 g      hvedemel

Bland hvedemel, mandelmel, flormelis og salt i en skål, smuldr smørret deri og saml derefter dejen

med et sammenpisket æg. Bliver dejen for svær at samle, så tilføj en spsk. koldt vand.

Kan også laves i foodprocessor med samme rækkefølge.

Læg dejen på køl en times tid.

Tænd ovnen på 200oC

Citroncreme

4                    æggeblommer

3                    økocitroner, skal og saft

1 dåse           kondenseret mælk

Pisk det hele godt sammen.

Rul dejen ud, læg den i tærteform, prik den med en gaffel og sæt den på frys i 15 minutter.

Tag formen ud og læg bagepapir i, fyld op med bagekugler, kikærter, ris eller andet og blindbag den i 15 minutter.

Skru ovnen ned på 160oC

Fjern bagepapir med kugler og hæld citronfyld i og bag yderligere i 15 minutter.

Afkøl kagen på en bagerist.

Pynt med flødeskum, frisk frugt, reven lime og ….

Flødebollelagkage

3 alm.            lagkagebunde

1 pose           frosne hindbær (300 – 400 g)

½ L                 piskefløde

2 ss                flormelis

12 styk          flødeboller

 

Næsten optøede hindbær og moses med 2 ss flormelis.

Fløden piskes stiv.

Bland hindbær og flødeskum sammen.

Tag bunden af flødebollerne.

Læg en lagkagebund på et fad og fordel 6 flødeboller og gi dem et lille tryk.

Spred 1/3 af hindbærskummen udover.

Læg nummer 2 lagkagebund over og fordel 6 seks flødeboller samt en 1/3 af hindbærskum.

Læg den sidste lagkagebund på og fordel den resterende tredjedel af hindbærskum over/ hele kagen.

Pynt med kandiserede violer eller anden pynt.

NB: Flødebollelagkage med syrlig hindbærsmag er slet ikke for sød. Den vejer ikke meget og feder derfor nok heller ikke. Vej selv og divider med 10!

Nøddekage med chokoladecreme og whiskeyflødeskum

Bund:

300 g  valnødder

6 æggehvider

250 g flormelis

 

Creme:

1,5 dl piskefløde

250 g mørk chokolade

20 g smør

 

Whiskeyflødeskum:

1,5 dl piskefløde

1 spsk whiskey el. bailey’s

 

Valnødder blendes (ikke for fint). Æggehvider piskes stives. Nødder og flormelis vendes heri. Hældes i en smurt springform og bages ved 160 grader varmluft i ca. 50 min.

Piskefløde varmes i en gryde. Chokolade og smør smeltes heri. Piskes grundigt og hældes i kagens fordybning. Kagen stilles i køleskab.