Tærtebund
100 g blødt smør
50 g flormelis
Lidt salt
1 æg
30 g mandelmel
180 g hvedemel
Saltkaramel
160 g rørsukker
2 spsk glukosesirup eller anden lys sirup
et lille nip saltflager, ca 1/4 tsk
1 1/2 dl piskefløde
Chokolade ganache
200 g mørk chokolade, finthakket – jeg brugte valhrona Caraibe 66%
2 dl piskefløde
1/2 tsk flagesalt til at drysse med
Tærtebund
Bland hvedemel, mandelmel, flormelis og salt i en skål, smuldr smørret deri og saml derefter dejen med et sammenpisket æg. Bliver dejen for svær at samle, så tilføj en spsk. koldt vand.
Smør en tærte form (min er 24 cm i diameter) og pres dejen ud i formen. Stil tærtedejen i køleskab i en times tid. Kom derefter et stykke tilklippet bagepapir over tærtedejen og fyld den med tørrede bønner eller bagekugler og bag tærtedejen i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 2000.
Tag tærtedejen ud, fjern bagepapir og bønner og stil tærtedejen på en rist til kort afkøling, hvorefter den fyldes med karamel
Karamel – samtidig med at tærtedejen bages
Kom sukker, sirup, fløde og salt i en gryde, og kog det op. Lad det simre til karamellen begynder at tykne en smule, men stadig er meget flydende – det tager ca 15-20 minutter ved middelhøj varme. Hæld karamel i den afkølede tærte, et lag på ca 1/2 cm i højden er meget passende, og stil tærten med karamel på køl i ca. 1-2 timer, inden chokoladeganache hældes på.
Eller hent en dåse færdig karamel ved købmanden i Velling ????
Chokolade ganache – efter mindst 3 timer
Kog fløden op i en gryde, og hæld den varme fløde over chokoladen i en skål. Rør til chokoladen er helt smeltet og chokoladecremen er ensartet i konsistensen. Hæld den lune ganache over karamellen i tærten og drys med en smule salt.
Stil tærten i køleskabet natten over – holder sig fint i køleskab i 2-3 dage.
