Tag-arkiv: pølser

Mørbradgryde

1                    svinemørbrad                    
100 g             tørsaltet bacon i tern
300 g            cocktailpølser eller brunchpølser
200 g            danske champignon i kvarte
2                    grofthakkede rødløg
2                    røde peberfrugter i tern eller skiver
2 spsk.          balsamico
2 dl                kalvefond
2 dl                piskefløde
1 dåse           hakkede økologiske tomater (400 gram)
1 tsk.             Maizena til jævning

Start med at pudse svinemørbrad af for sølvsenen og andet fedt. Skær den i skiver eller bøffer på en centimers tykkelse.

Rengør champignon, og del dem i kvarte.

Skær tørsaltet bacon ud i tern, og rødløgene hakkes groft.

Skær toppen af peberfrugterne og fjern kernehuset, og skær dem i grove tern eller skiver.

Smelt en god klat smør i sauterpanden, og ved en god varme brunes mørbradbøfferne på begge sider, så de får en solid stegeskorpe – det giver smag til retten!

Læg dem på en tallerken.

Svits bacontern til de er flotte og gyldne, og tilsæt cocktailpølser, som også varmes godt igennem. Hæld det op på en tallerken

Brun champignon grundigt, de skal svitses godt af – det giver også en fantastisk smag til mørbradgryden. Hæld dem af panden.

Kom endnu en klat smør på panden, og svits rødløg og peberfrugter, Ryst panden rundt, og efter et par minutter kom du balsamico i. Lad det svitse et minut mere, og tilsæt hakkede tomater, kalvefond, og piskefløde.

Lad det koge op, og jævn med en teskefuld Maizena, der er udrørt i lidt koldt vand. Krydr også med generøse mængder friskkværnet peber, men IKKE salt. Baconstykkerne er meget saltede, og det er som regel salt nok til retten!

Vend det hele sammen i sauterpanden og sæt den i ovnen med låg i 60 minutter ved 160oC.

Hjemmebagte pølsebrød

25 g                gær

40 g               sukker

10 g               salt

2 dl                vand

2 dl                mælk

2                    æg

50 g               smør

800 g             hvedemel

 

Smelt smør og afkøl.

Smuldr gær sammen med sukker og salt.

Tilsæt vand og mælk og rør det sammen.

Pisk æggene sammen og hæld dem i dejen sammen med det smeltede smør.

Rør hvedemel i indtil dejen er blød og smidig.

Lad den hæve til dobbelt størrelse.

Tænd ovnen på 210o C

Form dejen til 16 boller, som trilles til pølsebrød.

Læg på plade og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Pensl med sammenpisket æg.

Bages i ca. 18 minutter og afkøl på rist.

Atomic Buffalo Turds

Jalapenõs – gerne grønne

1 cremet ost, Philidelfia eller Buko

Små krydrede pølser, evt. dem fra Slagter Kirkeby

God røget bacon i skiver

Mængderne er svære at angive, da det jo afhænger af hvor mange man vil lave.

Vask Jalapeñoerne og del dem på langs.

Det er en god idé at dele dem sådan, at de kan ligge ”pænt”.

Fjern kernerne og frøstolen, det gøres nemmest med en lille teske.

Smør ost i med en smørekniv. Fyld dem cirka halvt, sådan at man laver en let fordybning på langs.

Pres en lille pølse ned i hver halvdel.

Vikl en god skive bacon om.

Du kan evt. fæstne baconen med en smagsneutral trætandstik (ikke noget med tandpastasmag)

Nu kan du gemme ATB’erne tildækket på køl til de skal tilberedes.

Du kan også fryse dem til senere brug (uden tandstikker, hvis du bruger dem).

Når ATB’erne skal tilberedes kan du bruge ovnen eller en grill.

De smager fantastisk hvis du har mulighed for at grille dem med noget røg. Pensl dem evt. med lidt barbecuesovs inden tilberedning.

Grilles til baconet er sprødt.

Serveres som de er eller med lidt chili- eller barbecuesauce on the side.