
250 g blødt smør
50 g gær
2 dl mælk
Skallen af en appelsin
2 dl yoghurt eller A38
4 æg
50 g sukker
2 ts kardemomme
2 ss vaniljesukker
1 kg hvedemel
Perlesukkerdrys:
Skal af en usprøjtet appelsin
4 ss perlesukker
50 g mandelsplitter eller hasselnøddeflager
1 æg til pensling
Riv appelsinskallen fint og rør det sammen med perlesukker og nødder.
Rør gær ud i den lune mælk.
Tilsæt reven appelsinskal, yoghurt, æg, sukker, kardemomme og vaniljesukker og rør godt.
Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i.
Rør nu hvedemel i til dejen har en passende, lidt klistret konsistens.
Lad den hæve til dobbelt størrelse.
Form 24 boller og sæt dem på 2 plader.
Tænd ovnen på 190o.
Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
Pensl med æg og drys fyldet oven på og bag dem i ca. 20 minutter.



