Tag-arkiv: ost

Ramsløgspesto

1 8L pose med ramsløg

100 g cashewnødder

100g Parmesan eller Thybo fra Thiese

1 citron, saften heraf.

1½ dl olie

1 ts flagesalt eller anden aromatisk salt

Lidt friskkværnet peber

Skyl bladene og dup dem tørre. Læg det hele i foodprocessor eller blender og blend det til en glat masse. Smag til og tilsæt eventuelt mere salt, peber og citron.

Pizza

Pizza til mange eller flere dage startes 2 døgn inden spisetid

984 g hvedemel

492 g vand

3 g tørgær

Kom vand og tørgær i en skål og rør det sammen. Tilsæt hvedemel, sæt låg på og ryst det sammen. Saml det løse mel op på toppen med en dejskraber, så det hele bliver inkorporeret. Der skal ikke æltes, kun rystes indtil det er en trevlet/klumpet masse. Lad skålen stå med låg på i ca. 1 time og sæt den derefter på køl i et døgn.

Et døgn senere findes røremaskinen frem og dejen tages ud fra køl og står på køkkenbordet i 30 minutter.

Hæld dejen i røreskålen og tilsæt 147g vand og ælt i 7 minutter ved lav hastighed. Lad dejen herefter hvile overdækket i røreskålen i 15 minutter. Tilsæt 24 g salt og rør ved lav/mellem hastighed i 10 minutter.

Tag dejen ud på bordet og form den til en kugle. Lad den hvile tildækket i 60 minutter.

Del nu kuglen i 3 – 6 kugler og form igen til kugler. Fordel dem i condibøtter eller andre skåle med låg og sæt dem på køl i 24 timer. Deles dejen i 3 kugler, passer hver kugle til en almindelig bageplade. Dejen kan sagtens stå på køl i flere dage.

Tænd ovnen på 300 C varmluft eller det højeste, den kan. Form dejen til en pizza og læg fyld på. Mit favoritfyld er: Hjemmelavet tomatsovs rørt med lidt rød pesto, frisk mozzarella i små stykker, Seranoskinke, hjemmesyltede jalapenos, lidt cayennepeber fra egen produktion og reven ost. bag i 5-6 minutter eller indtil pizzaen ser færdig ud.

Dejen er kraftigt inspireret af Jakob Skovdals opskrift!

Madpakker

Rugbrødsmadder

Mit udgangspunkt er en hel skive rugbrød – og der skal tre lag til. Du kan bare bruge almindeligt skiveskåret pålæg eller bruge nedenstående, men pynten er vigtig!  Og så en madkasse, hvor der er plads til det højtbelagte!

Underlaget:

                      Avocado rørt med citron, lidt creme fraiche eller skyr eller…

                      Humus – købt eller hjemmerørt

                      Flødeost rørt med lidt citronpeber eller bare naturel

                      Pesto – købt eller hjemmegjort

                      Smør

                      Ingenting – til de rørte salater

Ovenpå:

                      Røget laks i skiver

                      Tun rørt med lidt skyr/mayonnaise, smagt til med salt og peber

                      Skinkesalat – købt eller hjemmegjort

                      Røget ørred eller makrel blandet med kapers og lidt skyr/mayonnaise

                      Frikadelle – fiskefrikadelle

                      Æg i skiver

                      Røræg

                      Kogt kartoffel

                      Rejer

                      Stegt kyllingebryst i tynde skiver

                      Leverpostej

                      Den gode ost

Øverst

                      Pickles – måske rørt med lidt mayonnaise

                      Syltede rødløg

                      Høvlet peberrod

                      Snittet rød peber

                      Karse, dild, purløg….

                      Snittet skalotteløg – børneløg????

                      Syltet artiskok – købes i glas

                      Æbletern

                      Asier

                      Syltede rødbeder

                      Kapers

                      Cornichoner

                      Sky

                      Stegt bacon

Pastasalat

150 g             tørret pasta fx skruer
1 liter            grønsagsbouillon

Marinade
1 ss                hvidvinseddike
1 ts                groft salt
friskkværnet peber
2 ss                olie
½ dl               vand
1 dl                klippet frisk karse

Fyld
100 g             Cheddar ost i tern
100 g             blåskimmelost fx Danablu i tern
1                    rødløg i tern
½                   agurk i halve skiver
¾ liter            fintstrimlet icebergsalat

Pynt:
brøndkarse

Kom pastaen i kogende bouillon og kog den i ca. 10 min. Den skal være mør uden at virke blød. Hæld pastaen til afdrypning i en sigte.

Marinade: Pisk eddike, salt og peber sammen. Pisk olien i lidt efter lidt. Pisk vandet i. Tilsæt karsen og smag til. Vend den varme pasta i marinaden. Lad den blive kold.

Læg ostetern, rødløg, agurkeskiver og salat lagvis med den marinerede pasta i en skål. Stil salaten koldt.