Tag-arkiv: hvidløg

Tropisk chilisauce

2          ananas

3          mangoer

20 – 30 gule citruschilier

3           store økologiske citroner

300 g     frisk ingefær

3            hvide løg

1            hvidløg

5 dl         mild eddike

2 dl         mild olie

300 g             lyst rørsukker

75 g               salt

Evt. Atamon.

Skræl ananas og skær dem i tern.

Skær mango langs den flade sten og skær kødet i tern.

Skyl chilier, fjern evt. kerner og skær dem i mindre stykker.

Riv skallen af citroner og pres saften af dem.

Skræl ingefær og skær dem i mindre stykker.

Pil løgene og skær dem i små stykker.

Pil hvidløgsfeddene og skær dem i mindre stykker.

Varm ½ dl olie i en gryde og sauter løgene til de er klare.

Tilsæt alle ingredienser undtagen Atamon.

Kog det hele ved svag varme i ca. ½ time eller til alt er mørt.

Blend med stavblender og smag til. Giv den hurtigt opkog og tilsæt evt. Atamon.

Rösti i æbleskivepande

3                    kartofler, skrællede og groftrevet

2                    æg

1 fed              hvidløg, presset

½ tsk.            salt

sort peber

4 spsk smør til stegning

Bland kartofler og de sammenpiskede æg i en skål, sammen med det pressede fed hvidløg, salt og peber.

Form massen til kugler, som passer i hullerne.

Steg rösti i smør på en god æbleskivepande – eller på en pande, men så får de ikke samme runde form.

Steges i ca. 30 minutter.

Frosne chilier

2 L                 chili uden stilke

2 dl                æbleeddike

1 spsk            hel sort peber

6 fed              pillede hvidløg

6                    hele allehånde

1 spsk            groft salt

1 dl                rørsukker

1                    laurbærblad

1 tot              frisk timian eller et par teskeer tørret

Skold glas og gummiringe. Vigtigt at glassene er lige store.

Skær stilkene af de frosne og prop dem tæt sammen i patentglassene.

Fordel øvrige ingredienser i glassene, men sørg for der 2 – 3 cm luft foroven og luk låget.

Sæt glassene i en bradepande, de må ikke røre hinanden. Sæt pladen i ovnen.

Hæld ½ L vand i bunden af bradepanden og tænd ovnen på 150o C

Lad dem stå ca. 1½ time – det skal boble i glassene i ca. 30 minutter.

Sluk ovnen og lad glassene køle langsomt ned.

Det lyder lidt bøvlet – men det er det ikke.

Pikant kylling i fad

Pikant kylling i fad

3                    kyllingebryster

2 spsk.           olivenolie, + evt. lidt smør

50 g               bacon i tern

2                    løg

3 fed             hvidløg

3                    porrer

2                    røde peberfrugter

1 dåse           hakkede tomater

1 tsk.             tørret timian

100 g             flødeost, pikant

1 dl                piskefløde

Salt og friskkværnet sort peber

Skær kyllingen i store tern, krydder med salt og peber.

Snit løgene fint, hak hvidløg, skær porrer i skiver og skær peberfrugt i mindre tern.

Brun kyllingetern på en pande med olie og smør og læg dem i et ovnfast fad.

Sauter løg, hvidløg og bacon på den brugte pande ved middelvarme til løgene er klare og bløde. Tilsæt peberfrugt og porrer og steg videre et par minutter.

Tilsæt hakkede tomater, timian, pikantost og piskefløde og rør det godt rundt og smag til med salt og peber.

Fordel saucen over kyllingen og bag i en forvarmet ovn ved 200oC i 20 minutter.

Server med fx ris og en spidskålssalat.

Spidskål med ærter

1                    spidskål

200 g             ærter, friske eller tøet fra frost

2 stilke          frisk mynte eller purløg

100 g             græskarkerner

Salt

Skær stokken og bund af spidskålen. Del kålen på langs og snit den fint – gerne i foodprocessor.

Rist græskarkerner på en pande, til de popper og får farve. Drys lidt salt over og lad dem køle af på et stykke bagepapir.

Hvidløgs-yoghurt-dressing:

1 dl                yoghurt/creme fraiche eller andet

1                    citron – skal og saft

½ fed             hvidløg

1 ss                olie

Salt og peber

Kom yoghurt i en høj beholder og riv skallen af citronen, pres saften i. Pres hvidløg og blend det hele sammen med den stuetempererede olie. Krydr med salt og peber.

Vend spidskålen med halvdelen af ærterne og græskarkernerne sammen med dressingen og anret på et fad. Drys resten af ærter og kerner over og pynt med mynte eller purløg.

Grøn karrypasta

5-10               grønne chilier

5 fed              hvidløg

1 lille             løg

1 tsk.             peberkorn (gerne hvide)

2 cm.             ingefær

2 stængler     fintsnittet citrongræs

1 spsk.           korianderfrø

1 spsk.           spidskommen

1 spsk.           palmesukker, brun farin eller rørsukker

2 spsk.           fiskesovs (erstat eventuelt med salt 1-2 tsk.).

5                    Kaffir limeblade (kan købes i Asiatiske forretninger tørret eller frosset – eller i større supermarkeder. Det kan erstattes af lime- eller citronskal, hvis det skulle knibe)

3-4 spsk. kokosmælk eller olie for at kunne blende ingredienserne sammen.

Blend alle ingredienser sammen til en tyk pasta. Kan gemmes i køleskab 1 uge eller fryses i isterringebakken. Kan også gives et kort opkog og tilsættes Atamon.

Aïoli – mayonnaise med hvidløg

1            æg

¼           salt

1 fed      hvidløg

1 ss        citronsaft

1 ts         sennep

2 dl                olie

1 drys cayennepeber

 

Sørg for at alle ingredienser har stuetemperatur, ellers skiller det.

Pres hvidløget og hæld det sammen med  alle ingredienser  i en rund, høj beholder.

Sæt stavblenderen ned i bunden og blend. Når aiolien er tyk, smager du til.

 

 

Salad Caesar

Salat

Salat svarende til 1 iceberg ( Romainesalat, julesalat eller andet)

½ rød peberfrugt i tern

2              forårsløg i tynde skiver

100 g       bacon

2              håndfulde hvedebrød i grove tern

1 fed        hvidløg

1 stk.        kyllingebryst

 

Skyl og del salaterne og tør dem.

Skær bacon i tynde skiver og steg dem sprøde. Knæk dem i mindre stykker.

Sigt stegefedtet over brødet sammen med lidt knust hvidløg og lidt salt. Bland det grundigt sammen og rist brødternene langsomt på panden til de er sprøde.

Steg kyllingebryst i ca 20 minutter og skær det i tynde skiver.

 

Cæsardressing

HUSK alle ingredienser skal ha stuetemperatur

75 g       parmesan

2            pasteuriserede æggeblommer

2 ss       æblecidereddike

2 ss       citron

2            sardeller/ansjoser

½ ss       finthakket rosmarin

1 dl         olivenolie, tempereret

1 dl          rapsolie, tempereret

 

Skær parmesanen i mindre stykker og kom dem i en foodprocessor. Kør dem ved højeste hastighed sammen med æggeblommer, de syrlige safter, sardellerne og rosmarinen.

Bland de 2 olier sammen og kør olien i massen i en tynd stråle til du har en cremet dressing.

Desuden:

20 g               reven parmesan

 Anret salaten, drys med forårsløg og peberfrugt. Fordel kylling og bacon henover. Dryp med lidt dressing og pynt med croutoner. Riv lidt parmesan over.

 

Mulligatawny

500 g             kyllingefilet skåret i tern

8 dl                hønse- eller kyllingefond

2 tsk              karry

1 tsk              spidskommen

2 spsk            olivenolie

1                    løg, finthakket

2                    fed hvidløg

2                    porrer, i tynde skiver

1                    rød peberfrugt, i strimler

2                    tomater, skåret i både

2                    tsk. timian

2 dl                fløde

4 spsk.           majsstivelse i 1 dl vand

salt og peber

 

Varm gryden op ved middelvarme og rør karry og spidskommen rundt i gryden til den begynder at dufte – tilsæt olie, løg, porre og hvidløg og sauter i karryen til løgene er bløde.

Brun kyllingekødet der i på alle sider og tilsæt derefter kyllingefond sammen med timian

Lad det simre under låg i 20 minutter.

Tilsæt tomat og peberfrugt og smag til med salt og peber og jævn det evt. en smule med lidt majsstivelse udrøres i koldt vand, som tilsættes under omrøring.

Kog karrysuppen godt igennem, smag suppen til og tilsæt piskefløde.

Harira

100 g             kikærter

50 g               røde linser

200 g             oksebov eller lammebov

1                    løg

6 fed             hvidløg

1 ts                stødt spidskommen

1 ts                stødt koriander

2 ts                stødt kanel

1 ts                cayennepeber

1 ds               hakkede tomater

10 dl              vand

1 stor            rød peberfrugt

4                    stængler bladselleri

1 ss                citronsaft

 

Læg kikærter i blød natten over. Kog dem i frisk vand med lidt salt i ca. 1 time.

Hak løg og hvidløg.

Skær kødet i tern.

Skær grønsager i tern.

Brun kødet i olie, tilsæt løg og hvidløg. Tilsæt krydderier og steg nogle minutter.

Tilsæt tomater, vand og salt.

Lad suppen koge ca. 75 minutter, til kødet er mørt.

Tilsæt grønsager og røde linser og kog yderligere i 10 minutter.

Vend kikærter i og smag til.