Her vil du kort kunne læse om hele forløbet fra PISA-rapporter og indledende undersøgelser over modningsprojekt og pilotforsøg til implementering og forankring.
Klik på linket for at se en tidslinje for forløbet: Tiki-Toki-tidslinje
Her vil du kort kunne læse om hele forløbet fra PISA-rapporter og indledende undersøgelser over modningsprojekt og pilotforsøg til implementering og forankring.
Klik på linket for at se en tidslinje for forløbet: Tiki-Toki-tidslinje
Vi har tænkt meget på, hvordan vi bedst muligt kunne sikre, at projektets indhold får et liv, når der ikke er samme fokus på det længere.
Derfor er det besluttet, at Strategien for it-læsning er en del af den politisk vedtagne Handleplan for sprog og læsning og desuden findes både projektets undervisningsforløb og strategien på kommunens fællesnet.
Fra skoleåret 2014/15 deltager Ringkøbing-Skjern kommunes 6. klasser hvert år i ”Netfinder”, der har særlig fokus på søgning og kildekritik. Projektet slutter hvert år med lokale konkurrencer og en regional finale med vinderne. ”Netfinder” fungerer herved i vores kommune som en opfølgning på og et supplement til projekt ”It-læsning”. Se hjemmesiden www.netfind.dk/ Her beskrives projektet både i forhold til indhold og hvilke kommuner, der deltager. Siden indeholder desuden mange gode ideer og opgaver til undervisningen.
Vi tænker desuden, at når emnet vægtes højt i Fælles Mål, er der er en god chance for, at både undervisningsforløb og strategi vil blive brugt af lærerne.
Den enkelte skole har desuden selv mulighed for at understøtte implementeringen, da it-læsning kan indgå som en del af læringsvejledernes opgaver på skolen, det enkelte klasseteam har mulighed for at fordele opgaverne mellem sig, så emnet kan indgå i årsplanen og ledelsen har ligeledes en vigtig rolle. Der kan ved teamsamtaler spørges ind til emnet.
”It-læsekompetencer i fagene” – et udviklingsprojekt.
I folkeskolereformen og de nye mål understreges vigtigheden af at have gode it-læsekompetencer. For at kunne begå sig i et moderne vidensamfund er det nødvendigt, at eleverne har gode digitale kompetencer. I dag er it en basisfærdighed på linje med læsning og matematik, og som samfundsborger har man brug for at have gode it-kompetencer, for at kunne søge og finde relevant og pålidelig viden på nettet. For at få digitale kompetencer skal man både have opnået digital dannelse og have erhvervet digitale færdigheder. Digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Digital dannelse er en del af at være digital kompetent.
For at være digital kompetent må man have gode it-læsekompetencer.
Digital dannelse i skolen betyder, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt at han/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. At eleven har informationskompetencer er en del af den digitale dannelse og i arbejdet med søgning på nettet kan man med fordel lære eleven at strukturere opgaven, fx på følgende måde:
Mistænksomhed består i, at man interesserer sig for, hvad en tekst og dens ophavsteam siger mellem linjerne – og om man kan acceptere de forudsætninger, den bygger på. Selvstændighed betyder, at eleverne må lære at tro på, at de selv kan have en gyldig holdning, og at autoriteter ikke altid har ret. Demokratisk sindelag betyder, at eleverne 1) ønsker at deltage, 2) har tillid til at det gør en forskel, om de deltager, og 3) tror på, at mennesker i fællesskab kan diskutere, hvad der er væsentlige problemer og nå̊ frem til gode løsninger eller kompromisser. Altså: I den daglige undervisning kan en analyse af kommunikationssituationen forklare problemstillinen: ”Hvem siger – hvad – med hvilket formål – på hvilken måde – i hvilken kontekst – til hvem (intenderet og aktuelt) – og hvad gør de ved det – osv.” (Jeppe Bundsgaard)
”Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt” (UVMs publikation ”Læsning i fagene”). Faglig læsning i fagene handler om udvikling af de læsestrategier, der er vigtige netop for det enkelte fag. Det handler om:
Faglig læsning i forhold til it-læsekompetencer handler om at bruge de fagspecifikke læsestrategier sammen med hensigtsmæssige søge- og læsestrategier til vurdering af en teksts egnethed til det søgte formål.
Surfesøgning er et begreb for at klikke sig rundt på et site. Det er det selv små børn kan, fordi det er en intuitiv og lidt tilfældig måde at søge på. Derfor er surfesøgning også en god søgeform allerede fra skolestart. Det fordrer dog, at læreren på forhånd har udvalgt de sider/sites, som eleverne skal ind på. Fuldtekstsøgning, populært ”at google”
Fuldtekstsøgning er en mere målrettet form for søgning. Søger man på Google, kommer de hits (henvisninger til sites) frem, som søgeordene optræder på. Hvis du søger med nøgleord, kommer de bedste hits frem. Nøgleord er konkrete og beskriver specifikt. Emneord er overordnede begreber. Ex på emneord: feriemål, ost, heste Ex på nøgleord: Kreta, emmentaler, shetlandspony I eksemplet ovenfor er der søgt på emneordet ”lakrids”. Vi får en del oplysninger i denne søgning: Den blå tekst er sidens titel, den grønne tekst er sidens url og den sorte tekst er uddrag (fragmenter) af teksten. I eksemplet ovenfor er der søgt på nøgleordet ”Lakridsfestival”. De hits, vi får på denne måde, handler alle specifikt om lakridsfestival. Men der kunne godt fx på side 28 eller 307 i ovennævnte emnesøgning på ”lakrids” også have været et hit på lakridsfestival. Lilla tekst betyder, at man har været inde på dette site før. Når man kigger hurtigt ned over en søgeside, kan man hurtigt afgøre, hvilken genre, sværhedsgrad, sprog, stil, afsender og modtager siden har. Dette kaldes fragmentlæsning og bruges for at vurdere, hvilke hits, der er anvendelige. Hvis ikke, må der søges igen med et eller flere nye nøgleord. Når man har valgt en side/et site, som man mener er anvendeligt, går man ind på siden og benytter nedenstående læsestrategier: Overblikslæsning handler om at læse/skimme, så man hurtigt danner sig et overblik over en sides indhold som fx layout, farvevalg, billeder, menuer og skrift for at kunne vurdere tekstens genre og målgruppe i forhold til eget læseformål. Når siden er vurderet relevant at undersøge nærmere, benyttes fokuslæsning for at finde frem til de steder i en tekst, der er anvendelige i forhold til det, man søger information om. Hertil benyttes skimming – altså søgning efter bestemte ord og områder i teksten. Disse områder nærlæses og vurderes kritisk i forhold til validitet, kvalitet, sværhedsgrad osv. Til dette bruges kommunikationskritiske kompetencer, som behandles i næste afsnit.
Tekster på internettet er anderledes end tekster på papir. De er multimodale. Det betyder, at teksterne kan indeholde både tekst, billeder, ikoner, grafik, lydfiler og videoklip på én gang på samme skærmside. Der er altså mange forskellige udtryksformer i spil på en gang og for at få et godt udbytte af at surfe og læse på skærmen, kræves det, at læseren har flere forskellige og gode læsekompetencer. Information fundet på internettet kan man ikke altid stole på. Det kræver kildekritik. Det betyder, man må forholde sig kritisk vurderende til det, man møder på nettet. Man må undersøge, hvor teksten kommer fra, og hvilke interesser og mål afsenderen har.
Langt de fleste skærmbilleder består af nogle grundelementer, som har deres faste plads på skærmen. Det er godt at vide, når man skal finde rundt på siden. Menuerne – eller emneområderne – befinder sig øverst på siden eller i venstre side. Nogle sider har de overordnede menuer øverst og de underordnede i venstre side – andre omvendt. Funktionselementerne finder man til højre på siden. Det kan være sidste nyt, login, kontaktoplysninger og evt. en mulighed for at søge direkte på alle hjemmesidens sider. De vigtigste elementer – det kan være billede eller tekst – er placeret i midten. Mindre centrale elementer er i periferien. Man skal gøre sig klart, hvilket formål læsningen har, for teksterne på nettet er oftest rettet mod mange forskellige modtagere og sjældent lige mod det private læseformål. Derfor skal man kun læse det på siden, man skal bruge – og så hurtigt videre. Undervejs vurderes sværhedsgrad, kvalitet og pålidelighed for at se om hjemmesiden, sitet, passer lige netop til det aktuelle læseformål.
Hjemmesidens struktur kaldes et sitemap. Det er en oversigt over, hvordan hjemmesiden er bygget op. Nogle gange har hjemmesiden et punkt, der hedder sitemap. Her kan man orientere sig i hjemmesidens opbygning. Det vil ofte være vist som et tælletræ, som vi kender fra matematik eller en mappestruktur, som vi kender fra filhåndteringen på pc´en. Det kan også være en tegning som eksemplet her med forside, undersider, under-undersider osv. For at kunne finde rundt på en hjemmeside og kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre, skal man kunne forestille sig hjemmesidens sitemap. Det er ved hjælp af sitemap ‘et at producenten giver sin forståelse af sitets emne ved fx at prioritere hvilke sider, der skal være overordnede og underordnede. Derfor er det også både en læseopgave og en faglig opgave (som i fagfaglig, fx biologi) at kunne forestille sig et sitemap. Det kan gøres ved at tegne andre hjemmesiders sitemaps og ved at tegne sitemaps til egne hjemmesider – og bygge dem.
Når man skal finde rundt på hjemmesiden, kan man arbejde med følgende spørgsmål:
Og man kan supplere med:
For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer skal man starte med en målrettet undervisning helt fra skolestarten. Alle steder, hvor læsning er nævnt, er lyttelæsning ligestillet med traditionel læsning. Eleverne skal opleve en progression i deres kompetencer inden for læsning og søgning på computer. Det er vigtigt, at læreren introducerer begreberne og anvender fagudtrykkene sammen med eleverne gentagne gange, så ordforrådet hele tiden øges. Der tages udgangspunkt i det konkrete. Eleverne skal lære om en hjemmesiders opbygning med det fagsprog, der knytter sig til. De skal have et begyndende kendskab til en hjemmesides relevans og tilgængelighed.
Undervisningen skal lede hen imod, at eleven
Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis – se forløbet ”Lær at læse på fagportal – greb og begreb om hjemmesider”.
Skolen har en vigtig opgave, når eleverne skal arbejde med it-læsning. På mellemtrinnet oplever mange elever, at de har it-kompetencer, men deres søgning og brug af informationer er ofte uhensigtsmæssige. Mål og indhold i undervisningen bygger videre på indskolingens læring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med følgende:
Hjemmesidestruktur
Læsestrategier
Web 2 (teknologier, der lader brugerne samarbejde om og dele information online)
Digital dannelse
Undervisningen skal lede hen imod, at eleven
Læsning i fagene handler om de læse- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i de forskellige fag. Faglig læsning på skærm handler om, hvordan eleverne læser og søger. Det handler om at give eleverne erfaring med at læse digitale fagtekster og hjælpe dem med at håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen
Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis – se forløbet ”It-læsning på mellemtrinnet – søg, læs og lav en tegnefilm” og ”Lær at lave/forstå en hjemmeside”
Når eleverne forlader folkeskolen, bør de have opnået en digital dannelse. Som tidligere nævnt betyder digital dannelse, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt, at han/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. Derfor skal eleverne lære at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af ”objektiv sandhed”, autencitet og autoritet. Der skal arbejdes med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal lære at se bag om teksterne, kunne undersøge og begrunde, hvorfor noget ser ud, som det gør og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal også lære, at teksters såkaldte objektive gengivelse af verdenen ofte har en farve og ikke er så objektiv alligevel. Mål og indhold i undervisningen bygger videre på indskolings og mellemtrinnets læring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med følgende:
Undervisningen skal lede hen imod, at eleven som en digital kompetent borger kan forholde sig vidende og kritisk til:
Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis – se forløbet ”Kritisk it-læsning på Internettet – forberedelse til projektarbejde”
Med folkeskolereformen og de nye kompetencemål understreges vigtigheden af, at eleven har gode it-læsekompetencer. Det ses i nedenstående uddrag af forenklede Fælles Mål i faget Dansk (udkast):
| Læsning | Kommunikation | |
| 1.-2. klasse | Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider | Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation |
| 3.-4. klasse | Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet | Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation Eleven har viden om digitale fodspor |
| 5.-6. klasse | Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning | Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet |
| 7.-9. klasse | Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning | Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation |
Vores forslag er,
En gruppe læringsvejledere startede i foråret 2011 sammen med skolebibliotekskonsulent Karin Guldbrand en studiekreds med den intention at lave en plan for faglig læsning for hele skoleforløbet. Det viste sig hurtigt, at der var behov for at arbejde mere systematisk med læsestrategier på skærm og kildekritisk søgning på nettet. Det var et behov i alle fag og var så vigtig en del af den faglige læsning, at gruppen besluttede at koncentrere sig om dette. I efteråret 2011 søgtes derfor midler fra Kulturstyrelsens udviklingsmidler til en projektmodning med det formål at forberede et kommende projekt. Da midlerne blev bevilget dannedes en egentlig projektgruppe bestående af læringsvejledere fra 6 skoler (it-vejledere, læsevejledere, skolebibliotekarer). Der indledtes et samarbejde med forsker Jeppe Bundsgaard fra DPU, som gav sparring til projektlederne og stod for gruppens første workshop, hvor det egentlige arbejde indledtes. Behovet for at arbejde med it-læsekompetencer i alle fag var allerede påvist i resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse (2009), hvor det viste sig, at danske unge havde et godt kendskab til it, men var for ukritiske i deres læsning og søgning på skærmen. Desuden viste en undersøgelse på Ringkøbing-Skjern Kommunes ungdomsuddannelser i 2011, at elevernes it-læsekompetencer var for mangelfulde, og interviewundersøgelsen blandt projektdeltagerne påviste, at det, der var svært for eleverne, faktisk også var svært for deres lærere. I efteråret 2012 søgtes derfor midler fra Kulturstyrelsens udviklingsmidler til et egentligt udviklingsprojekt. Der blev bevilget midler til et projekt af en varighed på 1½ år. Hensigten med projektet var at starte en proces fra bunden, hvor projektdeltagerne planlagde og gennemførte undervisningsforløb i egne klasser med fokus på at udvikle it-læsekompetencer tilpasset klassetrinnet. Næste trin var, at udbrede forløbene til andre skoler på den måde, at projektdeltagerne planlagde og gennemførte et undervisningsforløb på skolen i samarbejde med skolers læringsvejledere. Derved blev alle skolers læringsvejledere inddraget i videndelingsprocessen. Samtidig blev skolernes ledelse inddraget i forhold til at understøtte implementeringen. Sidste trin var udviklingen af en egentlig ”Strategi for it-læsekompetencer i fagene” for hele kommunen samt møder på alle kommunens skoler for at præsentere denne strategi. Undervejs i forløbet var der udskiftning af nogle af projektdeltagerne. Ligeledes blev projektets færdiggørelse udsat af folkeskolereformen og indførelsen af nye Fælles Mål 2014. Tak til: Forsker, DPU, Jeppe Bundsgaard for faglig vejledning og sparring Projektdeltagerne: Lis Knüppel, Trine Corydon, Johnni Vestergaard, Karen Kjørbye, Simon Thaysen, Birthe Nørkjær Thomsen, Jytte Rahbek og Jytte Bank-Mikkelsen. Projektdeltagerne i modningsprojektet: Winnie Spanggaard, Ann Graversen, Lis Knüppel. Skoleledere Ole Graversen, Jan Jensen, Jacob Agerbo og Torben Svendsen. Alle lærere og læringscenterteam, der har deltaget i afprøvningen af undervisningsforløbene. 01.04.2014 Karin Guldbrand og Birgitte Ladekjær Dette udviklingsprojekt er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Styrelsen for Bibliotek og Medier