Artikel i Læsepædagogen, nr. 3, juni 2014
Artiklen ligger endnu ikke frit tilgængelig på Læsepædagogen, men her linkes til Læsepædagogens hjemmeside
Af:
Birgitte Ladekjær
Læsekonsulent
It-læsekompetencer i fagene – et udviklingsprojekt
Danske børn har adgang til rigtig meget it-udstyr, både hjemme og i skolen. Derfor er de naturligvis gode til at bruge dette udstyr kvalificeret. Det mener de selv og mange voksne, også lærere. Men et faktum er, at de ikke er nær så gode til at søge og læse kritisk på nettet, som de selv tror.
Børnenes virkelighed
Børn i dag er fra helt små fortrolige med teknikken på en helt anden måde, end deres forældre var (se figur 1). Man overraskes konstant over, hvad børnene selv kan finde ud af. De håndterer iPads/tablets, før de kan gå. Teknologi er en helt naturlig og selvfølgelig del af deres hverdag, både hjemme, i institution og skole. De er udsat for mange forskellige indtryk, der trænger sig på: tv, internet, reklamer, pirrer nysgerrigheden og skaber behov. Børnene skal lære at begå sig i denne digitale verden. De skal gennem erfaringer og undervisning udvikle en sund mistænksomhed over for de indtryk, de modtager og selv opsøger. De skal lære at være kritiske og selvstændige – ikke tro på alt, hvad de hører og ser. Men samtidig skal de være borgere i et demokrati, hvor deltagelse i fællesskab og tillid til andre mennesker er grundlæggende værdier.
Figur 1. Selv for meget små børn er brug af iPads en selvfølgelighed. https://www.youtube.com/watch?v=bbP7EmOlvsE
Plads til forbedring – også i RKSK
I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi i årene 2012-2014 haft et udviklingsprojekt med fokus på at gøre både lærere og elever bedre til at læse og søge kvalificeret på skærm.
Med baggrund i EVA-rapporten fra 2009, It i skolen – Undersøgelse af erfaringer og perspektiver, startede en lille gruppe læringsvejledere i foråret 2011 en studiekreds med det formål at lave en plan for faglig læsning – og herunder læsning på skærm til hele skoleforløbet.
I sommeren 2011 offentliggjordes PISA-resultaterne om danske unges forholdsvis ringe kompetencer i kritisk at vurdere lødigheden af oplysninger på nettet. Samtidig var Danmark det land, hvor computeren blev anvendt mest i undervisningen, og hvor eleverne var mest engagerede i sociale onlineaktiviteter. I efteråret 2011 blev der i Ringkøbing-Skjern Kommune lavet en undersøgelse af elevernes it-kompetencer, når de startede på ungdomsuddannelserne. Resultaterne stemte stort set overens med PISA-undersøgelsens.
Vi søgte og fik midler fra Kulturstyrelsens fond, først til en projektmodning og derefter i 2012 til et egentligt udviklingsprojekt, »It-læsekompetencer i fagene«, af en varighed på 1½ år. Projektets formål er at lave en egentlig it-læsestrategi fra 0. til 10. klasse og udarbejde gennemdidaktiserede undervisningsforløb, der er klar til at bruge for den enkelte lærer.
Vi har fået input fra John Klesner, Faurskov Kommune, og Jeppe Bundsgaard var fra starten interesseret i projektet og indvilligede i at deltage i workshops og give respons på de undervisningsforløb, der er blevet udarbejdet.
I projektmodningsfasen undersøgtes det, hvordan lærerne her i kommunen havde det med at undervise i læse- og søgestrategier. En interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udvalgt antal lærere viste, at nogle følte sig for ringe rustede til at undervise eleverne. Lærerne så de samme problemer i elevarbejder, som PISA viste: En del elever har bedre tekniske it-kompetencer end lærerne, som derfor tror, at eleverne er i stand til at søge og læse kvalificeret på nettet. Eleverne fortaber sig i at lave flotte præsentationer og glemmer at tjekke indholdet. Ofte er der altså ikke undervist i hverken læse- eller søgestrategier og heller ikke i, hvordan man begår sig hensigtsmæssigt på nettet– altså i kommunikationskritiske kompetencer.
Udvikling fra praksis
Vi ønskede at lave et projekt, som udvikledes af lærerne/deltagerne selv. Vi ønskede at få viden om, hvornår og på hvilke klassetrin det ville være rimeligt at have fokus på strategier til it-læsning og på hvilken måde. Hvor tidligt kunne man sætte ind, og hvad ville være relevant på hvilket trin? Således har den røde tråd gennem projektet været at finde en kronologi afpasset til de kompetencer, eleverne har både kognitivt og fagligt, og her i særdeleshed i læsning på det pågældende klassetrin. Undervisningsforløbene skulle kunne udvikle nye kompetencer hos alle elever og kunne indpasses i alle fag. Derfor har en del af projektet været at lave en kommunal strategi for it-læsning, således at det kunne sikres, at alle elever bliver undervist i læse- og søgestrategier på skærm, så de frem over møder med bedre it-læsekompetencer, når de starter på ungdomsuddannelserne.
Desuden ønskede vi at lave undervisningsforløb, som var lige til at tage og bruge. Deltagerne tog udgangspunkt i deres egen praksis og lavede undervisningsforløb, som de afprøvede på deres egen skole. Efter tilretning blev forløbene sendt til kommunens øvrige skoler. Vores tanke var at give størst mulig chance for et succesfuldt forløb, som derved kunne give lyst til at sætte yderligere fokus på området i undervisningen. Vi ønskede derfor, at projektdeltagerne skulle ud på alle skoler for at præsentere forløbene for de lærere, som var udvalgt til at få forløbet til deres klasse og til herved at få erfaringer i egen praksis. Projektlærerne skulle være til rådighed med hjælp og sparring undervejs i forløbet og afslutte med at evaluere projektet sammen med de pågældende lærere.
Projektet har været organiseret med en styregruppe bestående af en administrativ medarbejder, fire skoleledere, skolebibliotekskonsulenten og en læsekonsulent. Selve projektgruppen bestod af 8 læringscentermedarbejdere (læsevejledere, skolebibliotekarer, it-vejledere) fra i alt 4 skoler.
Digital dannelse og kommunikationskritisk kompetence
At kunne begå sig i denne komplekse verden kræver, at eleverne både har digital dannelse og træning i at analysere og konkludere ud fra kommunikationssituationen, når de søger på internettet, enten i forbindelse med en opgave, de har fået i skolen, eller når de fx vil købe en ny T-shirt af et bestemt mærke.
Altså må eleverne undervises i dette. Man skulle tro, at eleverne gennem danskundervisningen har beskæftiget sig med tekstforståelse bredt og derigennem har erhvervet sig kompetencer i at vurdere kommunikationssituationen også i digitale tekster. Besvarelserne fra de deltagende lærere i PIRLS viser, at det ikke er tilfældet. Peter Allerup og Jan Mejding (2014) påpeger netop, at danske lærere underviser signifikant mindre i læseforståelse end deres udenlandske kolleger.
Vi har i dette projekt ladet os inspirere af Jeppe Bundsgaard. Han beskriver i artiklen Kommunikationskritisk kompetence (i Bundsgaard m.fl.2009) tre fænomener, som kan danne udgangspunkt for en kommunikationskritisk kompetence. Det er begreberne ’metafor, modalitet og deiksis’. Her vil vi kun kort forklare, at det handler om at se på tekstens ordvalg og stille relevante spørgsmål i forhold til dette. At kunne se bag om tekster og sammenhænge og vurdere betydningen for konteksten. At kunne undersøge og begrunde, hvorfor noget ser ud, som det gør, og at kunne kritisere konstruktivt. At kunne analysere kommunikationssituationen og stille spørgsmålene: Hvem siger noget? –Hvad siges? – Med hvilket formål? – På hvilken måde? – I hvilken kontekst? – Til hvem? – Hvad gør de ved det? – osv.
Som Jeppe Bundsgaard beskriver det, vil disse begreber kunne anvendes fra midten af folkeskolen og frem. Vi har i udviklingen af undervisningsforløbene erfaret, at eleverne med guidning kan forstå dele af dette tidligere. Det kræver dog, at de har en viden om hjemmesiders opbygning.
It-læsning
Selv små børn kan søge på nettet – surfesøge. De klikker sig frem og søger kendte ikoner eller billeder. Så snart de kan læse lidt, begynder de at læse enkelte ord, skimme. De vælger til eller fra i forhold til det, de kan læse, og læser kun det nødvendigste. I forhold til at navigere rundt på nettet handler det altså i starten om at prøve sig frem, indtil »vejene« til de ønskede sider er kendte og hurtigt kan findes. Netop fordi børnene allerede har erfaringer i at bruge nettet, inden de kommer i skole, er det vigtigt, at undervisningen i it-læsning starter allerede i børnehaveklassen og ikke bliver noget, man lader udskolingslærerne tage sig af.
Om ikke før, så må eleverne fra børnehaveklassen undervises i, hvordan hjemmesider er opbygget – hvad der skal lægges mærke til eller læses, hvis de kan, og på hvilke måder der skal læses. Det handler i indskolingen om at få lært at læse både på papir og på skærm. Efterhånden som eleverne er klar til det og har brug for det, introduceres de øvrige læsestrategier, der er nødvendige, når der skal søges og læses på skærm: overblikslæsning, fragmentlæsning, fokuslæsning. Samtidig er der helt fra starten fokus på den kritiske læsning – altså den sunde mistænksomhed.
Undervisningsforløbene
I de fire undervisningsforløb, der er blevet lavet i projektet, er der en naturlig progression både i de valgte fagbegreber og i de it-læsekompetencer, som eleverne præsenteres for. Alle forløb indeholder alt det, man som lærer har behov for at vide, hvis man vil benytte undervisningsforløbet i sin klasse. Der er et forløb til indskolingen, to til mellemtrinnet og et til overbygningen.
»Lær at læse på fagportal – greb og begreb om hjemmesider« hedder forløbet til 1. klasse. Det kan sagtens benyttes også til 2.-3. klassetrin. De to lærere har valgt at tage udgangspunkt i hjemmesiden Danskedyr.dk (se figur 2). Fordelen ved at bruge netop Danskedyr.dk er, at teksterne der findes i forskellige sværhedsgrader. Forløbet præsenterer eleverne for begreberne: menulinjer, ikoner, intern søgefunktion, overskrifter, hjemmeside, webadresse. Der veksles mellem fælles gennemgang/samtale og individuelt arbejde/pararbejde. Eneste elevforudsætning inden forløbet er, at eleverne er i stand til at logge på computeren med UNI-Login. Forløbet munder ud i, at eleverne skal lave en tegning af deres egen hjemmeside.
Figur 2. Undervisningsforløbet til 1. klasse bruger hjemmesiden Danskedyr.dk.
»Lær at lave/forstå en hjemmeside« er lavet til 6. klassetrin, men kan med tilretning bruges på hele mellemtrinnet. Forløbet er lavet i forbindelse med en tur til Bornholm, men kan benyttes i forlængelse af emnearbejder eller ekskursioner, hvor eleverne efterfølgende skal præsentere forløbet for andre elever eller forældrene. Der er særligt fokus på begreberne: sitemaps, afsender/modtager og layout/design. Eleverne skal lære, hvordan hjemmesider er bygget op, ved at lave deres egen. Der bliver arbejdet med de samme faglige begreber som i forløbet til indskolingen, men derudover introduceres begreberne sitemaps, link, centrallæsning, periferilæsning, lineær læsning, url, multimodalitet.
»It-læsning på mellemtrinnet – søg, læs og lav en tegnefilm« er beregnet til 5.-6. klassetrin. Som det ser ud nu er det for svært for 4. klasse, vurderer de to lærere efter at have prøvet det af på en skole. Det er et forløb lavet til kristendom, hvor der arbejdes med Jesu lignelser. Men med få ændringer kan forløbet gennemføres i forskellige fag og med forskellige emner, fagportaler og it-værktøjer. Eleverne introduceres for fuldtekstsøgning på Google. De guides igennem af læreren. Derefter arbejder eleverne på fagportalen religionsfaget.dk, med it-værktøjet Goanimate og på skoletube.dk. Her arbejdes med begreber som remediering, multimodale tekster, hyperlinks, afsender/modtager, menu, faneblad, ikoner. Desuden introduceres de for og bruger de relevante læsestrategier: overblikslæsning, fragmentlæsning, fokuslæsning og kritisk læsning (se figur 3).
Figur 3. Et eksempel på de mange informationer, der skal tages stilling til efter en søgning.
»Kritisk it-læsning på internettet« er beregnet til 8.-9. klassetrin. Det kan bruges i kristendomskundskab, samfundsfag og er en god forberedelse til arbejde med Projektopgaven. Eleverne præsenteres for opgaver, der kan få dem til at forstå vigtigheden af at vide, hvem der står bag en hjemmeside. Det tager udgangspunkt i den såkaldte tørklædedebat og berører religiøse og kulturelle forklaringer. Lærerne har haft til hensigt, at eleverne efter forløbet gerne skulle have de kommunikationskritiske kompetencer, som er nødvendige, når folkeskolen forlades (se figur 4).
Figur 4. Et eksempel på, at det er nødvendigt at undersøge tekstens ordvalg, analysere grundigt og bruge den sunde mistænksomhed.
Fælles Mål
Udviklingsprojektet er lavet i en for folkeskolen noget turbulent periode. Dette har selvfølgelig ikke helt kunnet undgå at præge det. Fx er undervisningsforløbene tilrettet efter de Fælles Mål, vi kendte. Men det glæder os meget at se, at udkast til de nye Fælles Mål ser ud til at passe fint med de erfaringer, vi har gjort i løbet af projektet.
Implementering
På trods af vore bestræbelser for, at dette skal nå ud til alle, så ved vi godt, at det er en lang proces.
På nuværende tidspunkt er vi i gang med en besøgsrunde til alle skoler, hvor vi på et møde for alle lærere informerer om den strategi, der nu er lavet med baggrund i de erfaringer, som projektgruppen har fået i løbet af udviklingsprojektet. Det er en del af implementeringsplanen, at læringscentermedarbejdere og vejledere fremover sammen med ledelsen har ansvaret for, at der foregår undervisning i it-læsning. Alle elever på 6. klassetrin deltager desuden i Netfinder (se referencer), som er en konkurrence, hvor it-læsning og kommunikationskritiske kompetencer øves og afprøves.
Projektdeltagerne selv har lært allermest. De vil fremover have fokus på it-læsekompetencer og bruge erfaringerne til gavn for deres egne og resten af skolens elever – og ikke mindst til gavn for deres kolleger. Det er vores håb og plan, at it-læsestrategien og undervisningsforløbene anvendes i de netværk og videndelingssammenhænge, der eksisterer i kommunen.
LINKS OG REFERENCER
Allerup, Peter & Mejding, Jan (2014): Elever i internationale undersøgelser. Læsepædagogen 62(1), s. 6-13.
Bundsgaard, Jeppe & Kühn, Lisbet (2007): Danskfagets it-didaktik. Gyldendal.
Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompetencer i dansk. Gyldendal.
PISA 2009
Link til undervisningsforløb og strategi på Kulturstyrelsens hjemmeside
Netfinder-projektet
Forenklede Fælles Mål
Redaktion: Torben Christiansen
Trin: 8. – 9. klasse
