Tag-arkiv: rød peber

Min romesco-sauce

3 store røde peber

3 store tomater

4 fed hvidløg

1 cayennnechili

80g mandler

1 ss balsamicoeddike

1 ts røget paprika

1½ dl olie

salt og peber

Grill peberne sorte, det tager ca. 25 minutter, put dem i en pose, luk den og lad den hvile i 15 minutter. I mens rister du mandlerne og hælder dem i en blender ellerTM6 og blender.

Pil nu skallen af peberne og smid kernerne væk, hæld stykkerne i blender eller TM6.

Læg den udkernede chili og pillede hvidløg på lidt staniol og grill dem lidt. Hæld dem op til peberne.

Sæt en gryde over med vand og bring det i kog. Skær et kryds i hver tomat og skold dem. Læg dem i koldt vand, pil dem og fjern stokken og evt. kerner. Hæld det over peberne.

Tilsæt balsamico og røget paprika, blend sammen. Tilsæt olie og blend. Smag til med salt og peber.